Begrænsning af antal børn i privat dagpasning

Sagen omhandlede en privat dagpasser, der ønskede at passe mere end fem børn i alt om ugen, dog aldrig mere end fem børn samtidigt. Børnene var typisk af forældre med skiftende arbejdstider, der havde behov for pasning uden for normale daginstitutionstider.

Kommunen og Det sociale nævn udstedte tilladelse til dagpasning med den begrænsning, at der ikke kunne modtages mere end fem børn i alt. Nævnet fandt ingen holdepunkter i Serviceloven § 63, stk. 2, forarbejder eller praksis, der tillod løbende modtagelse af flere end fem børn, medmindre der var flere godkendte personer i hjemmet, eller et fast barn var fraværende i en længere periode.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare fortolkningen af Serviceloven § 63, stk. 2, vedrørende antalsbegrænsningen for privat dagpasning.

Ankestyrelsen tiltrådte Det sociale nævns afgørelse og fastholdt, at kvinden kun kunne modtage fem børn i alt i privat dagpasning.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fandt, at der hverken i ordlyden af Serviceloven § 63 eller dens forarbejder, eller i Socialministeriets vejledning af 6. marts 1998 om dagtilbud til børn, var retligt grundlag for at give tilladelse til pasning af mere end fem børn i en privat dagpasning i hjemmet hos én person.

Ankestyrelsen lagde vægt på:

• At Serviceloven § 63, stk. 2 udtrykkeligt angiver, at der kan gives tilladelse til pasning af op til fem børn.
• At lovbemærkningerne til Serviceloven § 63 (tidligere lovforslagets § 61) henviser til, at der i lighed med kommunal dagpleje højst kan gives tilladelse til pasning af fem børn under 14 år.

Det blev konkluderet, at der på baggrund af de primære retskilder ikke var mulighed for at give tilladelse til at passe mere end fem børn i privat dagpasning, selvom børnene ikke blev passet samtidigt. Dette princip gælder også for Serviceloven § 77, stk. 2.