Afgørelse om tidsbegrænsning for dækning af dobbelte boligudgifter ved boligskift

En familie med en 7-årig datter, der led af cystisk fibrose og skimmelsvampeallergi, måtte flytte fra deres bolig grundet svamp i kælderen. Kommunen besluttede at dække merudgifter til dobbelt terminsbetaling i den tidligere bolig, men fastsatte en tidsfrist til udgangen af januar 2004, baseret på en skønnet gennemsnitlig salgstid på 3,5 måneder. Familien blev ikke informeret om en tidligere, kortere frist.

Det sociale nævn pålagde kommunen at dække merudgifterne, indtil boligen var solgt, med henvisning til kompensationsprincippet i Serviceloven § 28, da flytningen var nødvendig grundet datterens handicap. Nævnet lagde vægt på, at boligen ikke kunne sælges inden for den af ejendomsmægleren fastsatte frist, trods prisreduktion.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen, idet de mente, at en tidsfrist var rimelig, og at familien burde have accepteret yderligere prisnedsættelse for at sælge boligen hurtigere. De henviste til, at familien skulle holdes skadesløs i henhold til Serviceloven § 102, stk. 2. Familien anførte, at salget var vanskeliggjort af markedet og husets tilstand, og at de havde gjort store anstrengelser for at sælge. Huset blev solgt i august 2004 med et betydeligt nedslag.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse om at fastsætte en tidsfrist for dækning af merudgifter til dobbelt terminsbetaling.

Ankestyrelsens begrundelse

• Ankestyrelsen fandt ikke, at det var sandsynliggjort, at boligen ikke kunne sælges til en rimelig pris inden for den af kommunen fastsatte frist (januar 2004).
• Det blev vurderet, at vanskelighederne med at sælge boligen primært skyldtes husets tilstand (fugtskade) og ikke datterens handicap.
• Ankestyrelsen mente, at familien med rimelighed kunne have accepteret yderligere nedslag i salgsprisen for at opnå et hurtigere salg.
• Dog bemærkede Ankestyrelsen, at kommunen burde revurdere sagen, hvis det under ganske særlige omstændigheder havde vist sig umuligt at sælge huset inden for fristen, trods yderligere prisnedsættelse.
• Ankestyrelsen ændrede dermed Det sociale nævns afgørelse. Familien skulle dog ikke tilbagebetale det beløb, de havde modtaget for meget.