Støtte til boligskift og indflydelse af friværdi ved beregning

Et forældrepar med en søn, der har cerebral parese, søgte om hjælp til boligskift, da sønnens handicap nødvendiggjorde en ny bolig. Familien havde fundet en ejerbolig, som kommunen ville medfinansiere efter Serviceloven § 102, stk. 1 og 2.

Kommunen traf afgørelse om, at friværdien fra salget af familiens hidtidige bolig skulle modregnes i tilskuddet til den nye bolig. Dette skulle sikre, at familien ikke fik en formueforøgelse, men blot samme nettohusleje som i den tidligere bolig.

Forældrene klagede over modregningen af friværdien, idet de mente, at nettoprovenuet fra salget af deres hidtidige ejerbolig ikke skulle indgå i beregningen af støtten. De anførte, at de ville have fået udbetalt friværdien, hvis de havde flyttet til en lejebolig.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fastslog, at friværdien ikke kunne indgå i beregningen af støtten, da ydelser efter Serviceloven § 102 er indkomst- og formueuafhængige. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen og anførte, at nævnets afgørelse burde have opsættende virkning, indtil sagen var behandlet på nævnsmøde og eventuelt af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen fandt, at et eventuelt nettoprovenu (friværdi) fra salg af den hidtidige ejerbolig ikke skulle indgå ved beregningen af hjælp til en ny ejerbolig efter Serviceloven § 102, stk. 2.

Begrundelsen var, at hjælp efter denne bestemmelse er uafhængig af indkomst og formue. Formålet med reglerne er at kompensere den handicappede for merudgifter som følge af handicappet, i tråd med kompensationsprincippet.

Opsættende virkning af klage

Ankestyrelsen gjorde opmærksom på, at klage over en afgørelse som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, jf. Retssikkerhedsloven § 72, stk. 1. Det er kun den myndighed, der har truffet afgørelsen, der kan tillægge den opsættende virkning.

Ankestyrelsen fastslog, at et nævn, der tiltræder en tidligere truffet formandsafgørelse, ikke kan tillægge afgørelsen opsættende virkning. Kommunen var forpligtet til at følge formandens afgørelse med det samme og havde ikke hjemmel til at afvente en behandling på nævnsmøde eller Ankestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse i sin helhed.