Merudgifter til diætkost for insulinkrævende diabetiker - funktionsevnevurdering

Sagen omhandler en kvinde med insulinkrævende diabetes, der søgte om dækning af merudgifter til medicin, diætkost og transport til kontrol. Kommunen afslog ansøgningen, da de samlede merudgifter ikke oversteg 6.000 kr. årligt, og de vurderede, at der ikke var nævneværdige merudgifter forbundet med diætkost til diabetikere. Kommunen henviste desuden til muligheden for at søge medicintilskud efter aktivloven.

Kvinden klagede over afgørelsen og anførte, at hun tidligere havde modtaget tilskud til diætkost. Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at der var merudgifter forbundet med diætkost til diabetikere, og at der burde have været udarbejdet et samtaleskema og en funktionsevnevurdering i sagen, jf. bekendtgørelse om god sagsbehandling.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen og anmodede om principiel behandling. De argumenterede for, at samfundsudviklingen havde ændret grundlaget for merudgifter til diætkost for diabetikere, og at kravet om funktionsevnevurdering var irrelevant i sager om ukompliceret diabetes.

Ankestyrelsen fastholdt den hidtidige praksis og fandt, at der fortsat var merudgifter forbundet med diætkost til diabetikere. Disse udgifter skulle derfor medtages ved vurderingen af, om borgeren var berettiget til hjælp til dækning af merudgifter efter Serviceloven § 84.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå nyere undersøgelser, der påviste, at der ikke længere var merudgifter forbundet med diætkost for diabetikere, sammenlignet med den generelle befolknings kostvaner. Styrelsen var opmærksom på den igangværende diskussion og Socialministeriets arbejde med retningslinjer for tilskud til diabetikere.

Ankestyrelsen tiltrådte desuden nævnets afgørelse om, at en funktionsevnevurdering skulle anvendes i sager om merudgifter til insulinkrævende diabetikere. Dette krav følger af § 2 i bekendtgørelse om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne. Begrundelsen var, at insulinkrævende diabetikere er omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse og kan have behov for yderligere nødvendige merudgifter udover insulin og diætkost. Kommunen kan dog undlade vurderingen, hvis funktionsnedsættelsen er ubetydelig, og borgeren ikke ønsker det.