Tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med ferieophold i udlandet for svært handicappet søn

En familie med en 14-årig søn, der led af muskelsvind og var permanent kørestolsbruger, søgte kommunen om hjælp til merudgifter i forbindelse med en uges ferie i Ægypten. Sønnen havde en rygskævhed på 23 grader, hofteskred og svær fejlstilling på fødderne, hvilket forringede hans selvhjulpenhed betydeligt og gjorde ham mere fastspændt i kørestolen.

Ansøgningen omfattede udgifter til sønnens hjælpers ophold og flyrejse samt udgifter direkte forbundet med sønnen, herunder en nødvendig liftbus til transport mellem lufthavn og hotel, da hans el-kørestol ikke kunne være i en almindelig bus. Familien skulle desuden medbringe manuel kørestol, toilet/badestol og liftsejl.

Kommunen og Det Sociale Nævn afslog ansøgningen. De henviste til bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet § 1, stk. 5, og fandt ikke, at der var beskrevet forhold, der gjorde familiens situation til et særligt tilfælde ud over sønnens helbredsmæssige tilstand. Forældrene klagede og argumenterede for vigtigheden af et normalt familieliv og mod forskelsbehandling af handicappede.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at forældrene var berettiget til tilskud til dækning af nødvendige merudgifter til rejse og ophold for sønnens hjælper samt til liftbus til transport mellem lufthavn og hotel.

Ankestyrelsen vurderede, at der i familiens situation var beskrevet sådanne særlige forhold, at det var særligt påkrævet at yde tilskud til de ansøgte ekstra omkostninger forbundet med ferien i udlandet. For at der kunne siges at være tale om et særligt tilfælde, jf. bekendtgørelse om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet § 1, stk. 5, skulle der være beskrevet forhold, der gjorde det særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for rejsens gennemførelse, at kommunen ydede tilskud.

Ankestyrelsen lagde vægt på:

• At Socialministeren havde udtalt, at bekendtgørelsen ikke var ment som en stramning af praksis, men en sammenskrivning af eksisterende praksis.
• Den samlede beskrivelse af sønnens situation, herunder hans muskelsvind, permanente kørestolsbrug, behov for hjælp til forflytning og den forringede selvhjulpenhed grundet rygskævhed.
• At forældrene allerede var bevilget en årlig pulje af hjælpertimer efter Serviceloven § 28, stk. 1, herunder timer afsat til ferie, samt ekstra timer til hockey-turneringer.
• At sønnens hjælper var med på ferien, og at familien var nødt til at leje en liftbus, da sønnens el-kørestol ikke kunne være i en almindelig bus. Desuden skulle de medbringe yderligere hjælpemidler som manuel kørestol, toilet/badestol og liftsejl.

Disse forhold samlet set udgjorde de særlige omstændigheder, der berettigede til tilskuddet.