Bevilling af boligindretning i forældres hus trods midlertidigt botilbud

NN, der blev hjerneskadet i juni 2007, har siden da haft midlertidige ophold på genoptræningscentre. Han har dog fortsat en stærk tilknytning til sine forældres hjem, hvor han boede før sygdommen, og hvor han stadig opholder sig hver weekend og i alle ferier.

NN er visiteret til et varigt botilbud efter Serviceloven § 108, men er endnu ikke flyttet ind. Han ansøgte om en trappelift i forældrenes hus for at kunne komme op til sit værelse på første sal.

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at forældrenes hus ikke var NN's permanente hjem, da han var visiteret til et længerevarende botilbud. Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og bevilgede trappeliften, idet de vurderede, at forældrenes hus fortsat kunne betragtes som NN's hjem ud fra en konkret vurdering af hans tilknytning og ophold.

Ankestyrelsen stadfæstede Det Sociale Nævns afgørelse og fastslog, at NN har ret til boligindretning i forældrenes hus.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at forældrenes bolig fortsat kan betragtes som NN's hjem, da:

• Han har en stor tilknytning til sin familie og et fortsat behov for at have forældrenes bolig som sit hjem.
• Han ikke har anden permanent bolig, som på nuværende tidspunkt kan kaldes hans hjem.
• Et midlertidigt ophold på et botilbud eller en visitation til et fremtidigt varigt botilbud ikke i sig selv forhindrer hjælp til boligindretning i forældrenes hjem.

Det blev understreget, at der skal foretages en konkret vurdering af, om en bolig kan betragtes som ansøgerens hjem i henhold til Serviceloven § 116. Ankestyrelsen fandt desuden, at sagen var tilstrækkeligt oplyst, og der var derfor ikke behov for at hjemvise spørgsmålet om nødvendigheden af boligindretningen til fornyet behandling.