Ophævelse af hjemvisning vedrørende merudgifter til diabeteskost

En kommune gav afslag på fortsat merudgiftsydelse til en borger med diabetes, da de samlede udgifter ikke oversteg bagatelgrænsen på 6.000 kr. årligt. Kommunens beregning var baseret på Velfærdsministeriets rapport af 8. august 2008 om udgifter til diabeteskost.

Det sociale nævn hjemviste kommunens afgørelse til ny behandling. Nævnet mente, at afgørelsen var truffet på et mangelfuldt grundlag, da kommunen ikke havde fulgt procedurer for god sagsbehandling, herunder:

• Ikke udarbejdet samtaleskema
• Ikke afholdt møde med ansøger
• Ikke udarbejdet sammenfatning af ansøgers funktionsevne
• Ikke udarbejdet aftaleskema
• Ikke fremsendt dokumenter til ansøger

Nævnet henviste til bekendtgørelsen om god sagsbehandling og Ankestyrelsens Principafgørelse C-12-06. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen og anførte, at revurderingen alene skyldtes Velfærdsministeriets rapport, og at der ikke var grundlag for en ny funktionsevnevurdering. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare anvendelsen af funktionsevnemetoden ved genvurdering af diabetikeres merudgifter.

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke havde begået en fejl i sagsbehandlingen ved ikke at foretage en ny beskrivelse og vurdering af ansøgers funktionsevne. En ny funktionsevnevurdering er kun påkrævet, hvis der foreligger væsentlige ændringer i de forhold, der har betydning for vurderingen.

Ankestyrelsen fandt ikke oplysninger om, at der var sket væsentlige ændringer i ansøgers forhold. De udgifter, ansøger angav i sit høringssvar (tandpleje, cremer, kørekort og fodbehandling), var enten tidligere behandlet af kommunen eller ikke dækket af reglerne om merudgifter efter Serviceloven § 100.

Behovet for revurdering skyldtes udelukkende konklusionerne i Velfærdsministeriets rapport om diabetikeres merudgifter til kost. På den baggrund ophævede Ankestyrelsen det sociale nævns afgørelse, hvilket betød, at kommunen ikke skulle behandle sagen igen.