Afslag på hjælp til etablering af ekstra værelse til 5 børn

En familie bestående af en mor og fem sønner i alderen 7 til 17 år boede i en lejlighed med fire værelser, hvilket betød, at to af drengene delte værelse. Fire af sønnerne havde forskellige vanskeligheder; den ældste havde tegn på Tourette og et aggressivt element, to andre havde Asperger-lignende vanskeligheder, og den yngste var under observation for ADHD. Familien søgte om hjælp til at etablere et ekstra værelse, så alle børn kunne få deres eget.

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at boligændringen ikke var nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted, og at der fandtes andre løsninger. Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og bevilgede hjælp til opsætning af en væg med dør i stuen, da de vurderede, at den nuværende indretning hindrede drengene i at fungere i hjemmet med deres funktionsnedsættelser. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fastslog, at NN ikke havde ret til hjælp til etablering af et ekstra værelse. Dette betød, at de fem børn ikke havde ret til hver sit værelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det ikke blev anset for nødvendigt, at alle fem børn havde eget værelse. Ifølge Serviceloven § 116 skal hjælp til boligindretning være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende med nedsat funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom fire af børnene havde adfærdsmæssige vanskeligheder, var det kun den ældste søn, der havde egentlige psykiske problemer med konsekvenser for funktionsevnen, som krævede specialskole. De øvrige børn klarede sig i folkeskolen med PPR-støtte. Selvom det kunne være hensigtsmæssigt, at børn havde eget værelse, fandt Ankestyrelsen ikke, at det var en nødvendighed i denne sag. NN skulle dog ikke tilbagebetale hjælp, hvis boligændringen allerede var påbegyndt.