Dækning af merudgifter til medicin mod erektiv dysfunktion som følge af rygmarvsskade

En borger med en rygmarvsskade søgte om dækning af udgifter til lægeordineret medicin mod erektiv dysfunktion som en nødvendig merudgift efter Serviceloven § 100. A Kommune og Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y afslog ansøgningen. De begrundede afslaget med, at udgiften ikke var en nødvendig merudgift og henviste til Principafgørelse C-1-06, der omhandler køb af seksuelle ydelser.

Borgeren klagede over afgørelsen og anførte, at problemet var en dysfunktion forårsaget af rygmarvsskaden, som gjorde seksuel aktivitet umulig, og ikke et ønske om at købe seksuelle ydelser. Ankestyrelsen antog sagen for at afklare, om udgifter til medicin, der afhjælper erektiv dysfunktion som følge af rygmarvsskade, kan anses for en nødvendig merudgift.

Ankestyrelsen ændrer Det Sociale Nævns afgørelse og fastslår, at borgerens udgifter til lægeordineret medicin, der afhjælper erektiv dysfunktion som følge af rygmarvsskaden, er en nødvendig merudgift.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at:

• Medicinen er nødvendig for, at borgeren kan have seksuel aktivitet, hvilket anses for en del af en normal daglig livsførelse.
• Formålet med Serviceloven § 100 er at give personer med varigt nedsat funktionsevne mulighed for at leve så normalt som muligt.
• Medicinudgifter er omfattet af Serviceloven § 100, når medicinen er ordineret som følge af funktionsnedsættelsen.
• Det er uden betydning, at medicinen ikke er generelt tilskudsberettiget efter sundhedslovgivningen, da der kan ydes dækning af egenbetalingen for den del, der ikke dækkes efter andre regler.
• Principafgørelse C-1-06, der omhandler køb af seksuelle ydelser, er ikke sammenlignelig med denne sag, da det her drejer sig om medicin til at muliggøre seksuel aktivitet.

Konsekvens

A Kommune skal foretage en ny beregning af borgerens ret til merudgiftsydelse, hvor udgifterne til medicinen medregnes.