Principiel afgørelse om boligindretning og iværksættelse før bevilling

En borger, der led af følger efter apopleksi med styringsbesvær og dropfod, anvendte rollator og stok og havde behov for gelænder i opgangen. Kommunen afslog at dække udgiften til gelænderet, da borgeren selv havde iværksat opsætningen, før en bevilling forelå. Kommunen begrundede afslaget med, at borgeren var informeret om, at bevillingen afhang af resultatet af et igangværende træningsforløb, og at det endelige funktionsniveau skulle afklares.

Det sociale nævn omgjorde kommunens afgørelse og fandt, at borgeren var berettiget til at få dækket udgifterne. Nævnet anerkendte princippet om forudgående bevilling, men fandt, at opsætningen af gelænderet var uopsættelig. Dette skyldtes borgerens forværrede funktionstab efter en hospitalsindlæggelse og ægtefællens forestående kræftoperation, som gjorde, at ægtefællen ikke kunne yde den nødvendige hjælp ved trappegang.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen, idet de fastholdt, at borgeren var i et uafsluttet træningsforløb, og at der ikke var kontaktet kommunen i forbindelse med ægtefællens indlæggelse. Kommunen var uforstående over for nævnets vægtning af ægtefællens situation som grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af nødvendigheden.

Ankestyrelsen fandt, at afholdelse af udgifter til boligindretning, før der er truffet afgørelse om bevilling, ikke i sig selv afskærer borgeren fra at få bevilget det ansøgte. Dette princip gælder i ansøgningssager, hvor hjælpen udbetales fra ansøgningstidspunktet, jf. Principafgørelse C-22-06.

• Der findes ingen lovbestemmelse i Serviceloven § 116 eller udstedte bekendtgørelser, der forhindrer ydelse af hjælp til boligindretning, selvom udgiften er afholdt før bevilling.
• Dette adskiller sig fra reglerne for hjælpemidler og forbrugsgoder, hvor der normalt kræves forudgående bevilling.
• En borger løber dog en risiko for selv at skulle afholde udgiften, hvis kommunen giver afslag.
• I denne sag var der ikke holdepunkter for, at kommunen ikke fagligt kunne vurdere nødvendigheden af boligindretningen, selvom den var iværksat.

Ankestyrelsen lagde vægt på journaloplysningerne, der bekræftede et blivende behov for gelænderstøtte, og at borgeren ikke havde opnået tilstrækkelig effekt af træningen. Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse, men med en anden begrundelse.