Afgørelse om tilskud til Nutridrik til terminalpatient i hjemmepleje - egenbetaling

En læge ansøgte på vegne af en terminalpatient kommunen om vederlagsfri bevilling af proteindrikken Nutridrik i henhold til servicelovens § 107. Patienten kunne ikke indtage tilstrækkelige mængder almindelig mad og blev plejet i eget hjem.

Kommunen afslog ansøgningen samme dag. Begrundelsen var, at udgiften til proteindrikken ikke dækkedes, da egenbetalingen på 40 % blev sidestillet med udgiften til almindelig kost, og der kun ydes 60 % tilskud efter sygesikringsloven.

Lægen klagede over afgørelsen og anførte, at patienten, der blev plejet i eget hjem som alternativ til hospitalsindlæggelse, skulle stilles lige med patienter på hospital, hvor forplejning er vederlagsfri. Kommunen fastholdt sin vurdering og henviste til, at der ikke ydes økonomisk hjælp til almindelig forplejning for terminalpatienter i eget hjem.

Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at ansøger var berettiget til tilskud til egenbetalingen af Nutridrik. Nævnet lagde vægt på, at ansøger var terminal, ikke kunne indtage almindelig mad, blev passet i hjemmet, og at præparatet var lægeordineret og tilskudsberettiget. Nævnet tog ikke stilling til pensionslovens § 17, da hjælpen efter serviceloven ydes uden hensyn til økonomiske forhold.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og anførte, at en bevilling ville skabe forskelsbehandling i forhold til terminalpatienter, der kunne spise almindelig kost. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om der kunne ydes hjælp til egenbetaling af Nutridrik til terminalpatienter i hjemmepleje.

Ankestyrelsen fandt, at Det Sociale Nævn havde været berettiget til at pålægge kommunen at yde hjælp til egenbetalingen af ernæringspræparatet Nutridrik. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en principiel vurdering af servicelovens bestemmelser.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fastslog, at der ikke var hjemmel til at fratrække egenbetalingen for eventuelt sparede udgifter til almindelig kost. Dette skyldes, at hverken loven, forarbejderne eller vejledninger giver holdepunkter for en sådan fortolkning.

Det fremgår af Serviceloven § 107, stk. 1, at kommunen kan yde hjælp til sygeplejeartikler og lignende, når:

• Nærstående passer en døende i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. servicelovens § 104.
• Kommunen varetager plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter servicelovens § 76 til hjælp, som familien selv antager.
• Et hospice varetager plejen.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hjælpen efter servicelovens § 107, stk. 2, ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold, hvilket betyder, at bestemmelsen ikke er trangsbestemt. Ankestyrelsen tiltrådte dermed Det Sociale Nævns afgørelse, idet det blev lagt til grund, at ansøger var omfattet af personkredsen i servicelovens § 107, og at betingelserne i øvrigt var opfyldt. Ankestyrelsen tog således alene stilling til spørgsmålet om egenbetalingen.