Stadfæstelse af hjælperordning - individuel behovsvurdering

Sagen omhandlede en ung kvinde med stærkt nedsat og svækket bevægeevne i arme og ben, som var kørestolsbruger og led af hovedpine og træthed. Hun havde ingen gang- eller standfunktion og begrænset evne til at løfte arme, hænder og ben. Kvinden kunne selv spise og drikke, når maden var tilberedt, og deltage i personlig hygiejne samt let vask. Hun modtog kontanthjælp og boede alene i et handicapvenligt rækkehus.

Indtil hun fyldte 18 år, havde hun en kommunal handicaphjælperordning på 35 timer ugentligt, suppleret af hjælp fra forældrene. Kommunen bevilgede en hjælperordning på 81 timer pr. uge, inklusiv timer til ferie, weekends og sikring af hjælpernes arbejdsmiljø. Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse og vurderede, at kvinden kunne være alene om natten og i perioder med hvile grundet udtrætning.

Foreningen Rygmarvsskadede (RYK) klagede over nævnets afgørelse og argumenterede for, at kvinden burde have en hjælperordning i alle døgnets vågne timer, svarende til 112 timer om ugen. RYK mente, at udgangspunktet for bevilling af en hjælperordning burde være dækning af 24 timer i døgnet, med mulighed for en mindre udmåling, hvis borgeren ønskede det. Sagen blev behandlet i et principielt møde for at belyse praksis for udmåling af hjælp til en hjælperordning efter Serviceloven § 96, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af behovet for hjælp. Udmåling af hjælp skulle ske efter en nøje individuel behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad borgeren selv kunne klare. Det blev fastslået, at udgangspunktet ikke var en ret til hjælp 24 timer i døgnet.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at:

• Efter en individuel vurdering af behovet for hjælp var der ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, som konkluderede, at kvinden kunne være alene om natten og under hvileperioder uden behov for overvågning.
• Formålet med en hjælperordning er at give personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne mulighed for at leve så almindeligt som muligt og deltage i aktiviteter på lige fod med andre borgere.
• Vurderingen af hjælpen skal konkret fastlægge, hvilke funktioner hjælperne skal dække, i hvor mange timer og på hvilke tidspunkter. Udmålingen var foretaget i samarbejde med kommunens handicap- og psykiatriafdeling.
• En person med nedsat funktionsevne skal i videst muligt omfang kompenseres, hvilket kræver en konkret vurdering af den enkeltes behov.
• Det skal være muligt at få hjælp hele døgnet, men omfanget af hjælpetimer skal altid baseres på en konkret vurdering af det individuelle behov.

Ankestyrelsen stadfæstede dermed det sociale nævns afgørelse.