Bevilling af dørautomatik til kvinde med dissemineret sklerose

En kvinde med dissemineret sklerose oplevede stærkt svingende kræfter og var på gode dage mobiliseret i en joystik-styret el-kørestol i 3-4 timer dagligt. Hun havde to kørestole, en til indendørs og en til udendørs brug. Kvinden modtog 31½ timer ugentligt til personlig pleje, som var nøje udmålt til specifikke opgaver som morgentoilette, spisning og toiletbesøg.

Kvinden ansøgte kommunen om hjælp til dørautomatik til sin havedør, da hun ikke selv kunne åbne, lukke eller låse døren. Dette medførte, at døren stod åben, når hun var alene hjemme, hvilket resulterede i kulde og utryghed i forhold til tyveri. Hun ønskede at kunne komme ud i haven og køre ture uafhængigt.

Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at kvinden kunne planlægge sine udendørs besøg, så en hjælper var til stede til at åbne og lukke døren. Nævnet fastholdt kommunens afgørelse og lagde vægt på, at dørautomatikken ikke blev anset for nødvendig for at gøre boligen bedre egnet, da kvinden kun var i kørestol i begrænset tid, og hun kunne tilrettelægge hjælpen.

Skleroseforeningen klagede til Ankestyrelsen og fremhævede, at den bevilgede hjælp var udmålt til plejeopgaver og ikke kunne anvendes til døråbning. De argumenterede for, at dørautomatikken ville give kvinden personlig frihed og gøre boligen bedre egnet. Kvinden bekræftede over for Ankestyrelsen, at hun uden dørautomatik ikke kunne forlade huset på egen hånd, selv når hun var i kørestol.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at kvinden var berettiget til hjælp til dørautomatik til sin havedør efter reglerne om boligindretning i Serviceloven § 102, stk. 1.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at dørautomatikken var nødvendig for at gøre kvindens bolig bedre egnet som opholdssted for hende. Dette skyldtes flere faktorer:

• Kvinden var kørestolsbruger med et meget nedsat funktionsniveau som følge af dissemineret sklerose.
• Hun kunne ikke selv åbne, lukke eller låse sin havedør uden bistand fra andre, hvilket forhindrede hende i at forlade huset på egen hånd, selv når hun var mobiliseret i en kørestol.
• Den bevilgede hjælp på 31½ time ugentligt var nøje udmålt til personlig pleje og kunne ikke forventes at dække assistance til døråbning og -lukning i alle nødvendige situationer.

Ankestyrelsen konkluderede, at dørautomatikken ville afhjælpe og betydeligt mindske de boligmæssige ulemper, som kvindens funktionsnedsættelse medførte, og dermed give hende mulighed for at færdes uafhængigt.