Østre Landsrets Dom om Kildeskat på Udbytter og Renter fra Copenhagen Airports Holdings ApS til Luxembourgsk Moderselskab og Spørgsmålet om "Retmæssig Ejer" og Retsmisbrug

Skatteministeriet har påstået, at CADH var pligtig til at indeholde kildeskat, da IDSA og de luxembourgske mellemliggende selskaber ikke var de "retmæssige ejere", men fungerede som gennemstrømningsenheder. Ministeriet har henvist til EU-Domstolens praksis om misbrug af skatteregler og har fastholdt, at der ikke forelå en bindende administrativ praksis, der fritog CADH for indeholdelsespligt. Skatteministeriet har endvidere bestridt, at kravene var forældede, og har fastholdt sin påstand om forrentning efter Opkrævningsloven § 7 og Renteloven § 8, stk. 1.

Copenhagen Airports Denmark Holdings ApS (CADH) skal anerkende pligten til at indeholde udbytteskat for 2006, 2007 og 2008. Dette omfatter beløb på 80.467.507 kr. (28% af 287.383.954 kr.) for udbytte udloddet den 23. august 2006, og 60.125.000 kr. (25% af 240.500.000 kr.) for udbytte udloddet den 8. august 2007. CADH er ansvarlig for betaling af disse ikke-indeholdte beløb, i alt 140.592.507 kr., med tillæg af renter efter Opkrævningsloven § 7 med virkning fra den 3. marts 2011. Endvidere skal CADH anerkende pligten til at indeholde udbytteskat på 46.842.984 kr. (25% af 187.371.938 kr.) for udbytte udloddet den 4. april 2008, og er ansvarlig for betaling af dette beløb med tillæg af renter efter Opkrævningsloven § 7 med virkning fra den 18. december 2013. Skatteministeriet frifindes for de påstande, der er nedlagt af Copenhagen Airports Denmark Holdings ApS. CADH skal inden 14 dage betale 3.008.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet, forrentet efter Renteloven § 8, stk. 1.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at det luxembourgske selskab ikke var den "retmæssige ejer" (beneficial owner) af udbyttet, men blot en "gennemstrømningsenhed" (conduit company) for de ultimative ejere i Panama. SKAT henviste til OECD's Modelkonvention og dens kommentarer, der understreger, at "retmæssig ejer"-begrebet skal forhindre skatteunddragelse. SKAT mente, at det luxembourgske selskab ikke havde selvstændig råderet over udbyttet, og at konstruktionen manglede kommercielt formål, idet den primært tilsigtede at undgå dansk kildeskat. SKAT anførte desuden, at Moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF) ikke forhindrede beskatning, da direktivets artikel 1, stk. 2, tillader nationale bestemmelser mod svig og misbrug. Endelig mente SKAT, at det danske selskab havde udvist forsømmelighed, jf. Kildeskatteloven § 69, da det burde have været bekendt med problematikken omkring gennemstrømningsselskaber baseret på tidligere udtalelser fra Skatteministeren.

Selskabets argumentation

Selskabet bestred SKATs afgørelse og anførte, at begrebet "retmæssig ejer" ikke er defineret i dansk skattelovgivning og derfor ikke kunne anvendes som hjemmel til at nægte skattefrihed. Selskabet hævdede, at det luxembourgske selskab var den "rette indkomstmodtager" af udbyttet, og at disse begreber ikke kunne adskilles. Hvis betalingen ikke var udbytte, skulle den kvalificeres som et tilskud, som heller ikke ville være kildeskattepligtigt. Selskabet afviste også, at der var udvist forsømmelighed, da der ikke var en klar og entydig forpligtelse til at indeholde skat på udbytte til EU-moderselskaber i 2007, og SKATs passivitet indikerede, at der ikke var en sådan pligt på daværende tidspunkt.