Stadfæstelse af afslag på opsættende virkning vedrørende autorisation som cateringvirksomhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i en sag, der omhandler en virksomheds anmodning om opsættende virkning af en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse. Sagen er behandlet i henhold til Fødevareloven § 58 a, stk. 1.

Virksomheden påklagede den 22. november 2017 Fødevarestyrelsens afgørelse af 7. november 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I forbindelse med klagen anmodede virksomheden om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning.

Fødevarestyrelsens autorisation og afslag

Fødevarestyrelsen havde den 7. november 2017 autoriseret virksomheden som catering med levering til detail. Denne autorisation skete i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 6, stk. 3, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer artikel 4, stk. 2, samt Fødevareloven § 28 og Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. § 7, stk. 1.

Den 24. november 2017 traf Fødevarestyrelsen afgørelse om, at klagen ikke skulle tillægges opsættende virkning. Begrundelsen for afslaget var, at formålet med at autorisere fødevarevirksomheder er at sikre, at højrisikovirksomheder kontrolleres med en højere frekvens for at mindske fødevarerisikoen. Fødevarestyrelsen mente, at dette formål ikke ville kunne opfyldes, hvis virksomheden ikke blev kontrolleret tilstrækkeligt. Afslaget medførte, at Fødevarestyrelsen af egen drift indbragte anmodningen om opsættende virkning for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at udgangspunktet i dansk ret er, at en afgørelse fra en offentlig myndighed skal følges, selvom den er påklaget. Dette princip gælder også inden for fødevareområdet. Fravigelse af dette udgangspunkt kræver, at hensynet til virksomheden vejer tungere end andre hensyn i sagen.

Afvejning af hensyn

I sager om fødevarer skal hensynet til virksomhedens klageadgang afvejes over for den forbrugerbeskyttelse, der er et centralt formål med fødevarelovgivningen. Nævnet foretog en afvejning af, om formålet med den påklagede afgørelse ville forspildes, set i forhold til den potentielle skade virksomheden kunne lide. Formålet med fødevarelovgivningen er at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og forbrugernes interesser.

Nævnets afgørelse

Ud fra hensynet til forbrugerne og et forsigtighedsprincip fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke forelå tilstrækkeligt vægtige grunde til at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet vurderede, at hensynet til forbrugersikkerheden i det konkrete tilfælde vejede tungere end hensynet til den forhøjede kontrolfrekvens, som virksomheden blev pålagt. Desuden fandt nævnet, at Fødevarestyrelsens formål med at udstede forbuddet ville forspildes, hvis virksomheden blev fritaget for at overholde det.