Hjemvisning af afgørelse om tilbagebetaling af tilskud til naturprojekt

Sagen omhandler Landbrugsstyrelsens (tidligere NaturErhvervstyrelsen) afgørelse af 16. september 2016 om tilbagebetaling af 43.622,63 kr. til Vejle Kommune. Beløbet vedrørte et tilskud til projektet "Spredningsvej for løgfrøer", hvor Landbrugsstyrelsen i februar 2016 fejlagtigt havde justeret EU-medfinansieringsprocenten fra 55 % til 75 %, hvilket resulterede i en overudbetaling.

Kommunen påklagede afgørelsen til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 27. september 2016, og sagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.

Klagerens anbringender

Kommunen anførte, at det udbetalte beløb allerede var afholdt og betalt i forbindelse med projektet inden for projektperioden. De fremhævede, at Landbrugsstyrelsen i et brev af 24. februar 2016 havde tilkendegivet, at projektet ville modtage et større beløb, og at dette brev blev betragtet som et tillæg til det oprindelige tilsagn og en del af aftalen. Kommunen argumenterede for, at tilbagebetalingskrav som følge af fejl ikke er blandt betingelserne for tilskudsbortfald, som nævnt i Bekendtgørelse om tilskud til natur- og miljøprojekter § 37. De mente, at Landbrugsstyrelsen havde ansvaret for, at hverken EU's eller styrelsens fejl påførte kommunen ekstra udgifter.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at der var tale om en fejl i beregningsmetoden, da de alene havde givet tilsagn om EU-andelen af projektet, og dette tilsagn ikke kunne ændres, selvom EU-medfinansieringssatsen ændredes. De henviste til overgangsbestemmelsen i forordning 807 af 11. marts 2014 og anførte, at det var nødvendigt at kræve det for meget udbetalte beløb tilbage. Styrelsen vurderede, at der var juridisk grundlag for tilbagebetalingskravet, da de havde været i en undskyldelig retsvildfarelse, og at kommunen ikke havde en forventning om at modtage en højere medfinansieringssats. De påpegede desuden, at der var tale om administrative fejl, som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2016 artikel 54(1) bør opkræves. Styrelsen mente, at det var uden betydning, hvad pengene var blevet brugt til, og at de havde pligt til at korrigere fejl efter EU-reglerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1, og ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 16. september 2016 om tilbagebetaling. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos Landbrugsstyrelsen.

Begrundelse for hjemvisning

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, og fandt anledning til at behandle forhold vedrørende forvaltningslovens krav om begrundelse. Det følger af Forvaltningsloven § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre parten fuldt ud får medhold. Endvidere fremgår det af Forvaltningsloven § 24, stk. 1, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, og ved skønsudøvelse skal hovedhensyn angives. Forvaltningsloven § 24, stk. 2 kræver desuden en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder af væsentlig betydning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsen i sin afgørelse om tilbagebetaling alene havde begrundet kravet med, at der var tale om en fejl. Nævnet pålagde Landbrugsstyrelsen at iagttage forvaltningslovens krav til begrundelse ved den fornyede behandling af sagen. Dette indebærer, at styrelsen skal angive den relevante hjemmel for at kræve tilbagebetaling og foretage en afvejning af de faktiske og retlige forhold, der taler for eller imod et tilbagebetalingskrav. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.