Højesteret fastsætter retsafgift for selvstændig påstand om tilbagebetaling af tortgodtgørelse

Sagen angår en tvist om betaling af retsafgift i forbindelse med en ankesag ved Højesteret. Sagen udspringer af en tidligere dom for ærekrænkelse.

Forudgående instanser

Ved Østre Landsrets dom blev en tiltalt fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 267, stk. 1 for ærekrænkende udtalelser mod forurettede. Landsretten nedsatte den tortgodtgørelse, som byretten havde fastsat, fra 30.000 kr. til 5.000 kr.

Anke til Højesteret

Forurettede ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens dom til Højesteret med krav om, at tiltalte skulle betale yderligere 25.000 kr. i godtgørelse.

Tiltaltes påstand og retsafgift

I sit ankesvarskrift nedlagde tiltalte en principal påstand om, at forurettede skulle tilbagebetale de 5.000 kr., som tiltalte allerede havde betalt. Højesterets administrationschef opkrævede herefter en retsafgift på 4.000 kr. for denne påstand.

Tiltalte klagede over opkrævningen med den begrundelse, at hans påstand ikke var en selvstændig påstand, men en fortsættelse af hans tidligere påstand om frifindelse for kravet om tortgodtgørelse.

Højesteret fandt, at tiltaltes principale påstand i ankesvarskriftet udgjorde en selvstændig påstand om dom. Tiltalte ønskede de 5.000 kr. tilbagebetalt, som han allerede havde betalt i tortgodtgørelse efter landsrettens dom. Højesteret begrundede, at dette krav var et selvstændigt krav, der udløste en retsafgift.

Fastsættelse af retsafgift

Med henvisning til Retsafgiftsloven § 36, jf. § 5, stk. 1, fastsatte Højesteret retsafgiften til 4.000 kr.

Konsekvens ved manglende betaling

Det blev bestemt, at retsafgiften skulle betales senest den 21. december 2022. Hvis betalingen ikke fandt sted rettidigt, ville tiltaltes påstand blive betragtet som bortfaldet, jf. Retsafgiftsloven § 47, stk. 7.

Afgørelse

Retsafgiften blev endeligt fastsat til 4.000 kr.