Sag om bistand til ulovligt ophold - Strafforfald pga. forældreansvar

Sagen omhandler en tiltalt, der var anklaget for at have bistået sin datter med ulovligt ophold i Danmark, på trods af gentagne udrejseafgørelser fra myndighederne.

Sagens Baggrund

Anklageskriftet blev modtaget den 19. august 2011. Tiltalte var anklaget for overtrædelse af Udlændingeloven § 59, stk. 7, nr. 2.

Anklagemyndigheden påstod frihedsstraf.

Anklagens Indhold

Tiltalte var anklaget for i perioden fra den 5. juni 2007 til den 4. august 2011 forsætligt at have bistået sin datter, der stammer fra Marokko, med ulovligt ophold i Danmark. Dette skete trods gentagne afgørelser fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Udlændingeservice, der pålagde datteren udrejse og udviste hende med et indrejseforbud i 2 år. Tiltalte forestod datterens kost, logi og skolegang og ydede støtte i form af billigelse af hendes nægtelse af at efterkomme udrejseafgørelserne.

Tiltaltes Påstande og Argumenter

Tiltalte erkendte de faktiske omstændigheder, men nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Til støtte for frifindelsespåstanden blev der fremført flere argumenter:

• Forældremyndighed og Omsorgspligt: Tiltalte gjorde gældende, at han som indehaver af forældremyndigheden over datteren i henhold til Forældreansvarsloven § 2 havde en ret og pligt til at drage omsorg for hende, og derfor ikke kunne straffes efter den påberåbte bestemmelse.
• Internationale Konventioner: Det blev anført, at et strafansvar ville være i strid med FN's børnekonvention artikel 18 om forældres hovedansvar for omsorg for barnet og barnets tarv, samt EMK artikel 8 om retten til familieliv.
• Analog Anvendelse af Straffeloven: Det blev argumenteret, at Straffeloven § 125, stk. 2, om straffrihed for en undvegen strafafsoner, når det drejer sig om den pågældendes nærmeste, måtte finde analog anvendelse.
• Politiets Ansvar: Det blev fremført, at politiet i henhold til Udlændingeloven § 30, stk. 2 skal drage omsorg for udvisningen, og at en forælder derfor aldrig burde pålægges strafansvar for at støtte barnet i dets nægtelse af at udrejse frivilligt.

Rettens Afgørelse

Retten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af Udlændingeloven § 59, stk. 7, nr. 2, da de faktiske omstændigheder var erkendt.

Straffastsættelse

Flertallets Afgørelse (2 dommere):

Flertallet lagde vægt på, at tiltalte som forældremyndighedsindehaver havde handlet i overensstemmelse med visse af de pligter, der påhviler en forælder. På denne baggrund stemte flertallet for, at den forskyldte straf skulle bortfalde i medfør af Straffeloven § 83.

Mindretallets Afgørelse (1 dommer):

Mindretallet fandt, at tiltalte havde overtrådt Udlændingeloven § 59, stk. 7, nr. 2 og kunne have indrettet sig, så overtrædelsen ikke fandt sted. Denne dommer stemte for at fastsætte en bøde på 5.000 kr., med en forvandlingsstraf på 8 dages fængsel.

Dommens Konklusion:

Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet. Den forskyldte straf bortfaldt i medfør af Straffeloven § 83.

Sagsomkostninger

Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger, herunder 6.800 kr. plus moms i salær til den beskikkede forsvarer.