Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig jurist, der blev ansat som projektleder i en virksomhed i november 2015. Hendes arbejdsopgaver omfattede blandt andet bistand til udbudsteamet, udarbejdelse af kravspecifikationer og projektkoordinering. Den 2. januar 2017 informerede hun sin arbejdsgiver om sin graviditet. Blot to dage senere modtog hun en skriftlig advarsel med henvisning til hendes arbejdsindsats og kommunikationsform, hvilket førte til en række opfølgningsmøder i de efterfølgende måneder.
I maj 2017 gik medarbejderen på graviditetsorlov og fødte kort efter en søn. Mens hun var på orlov, opslog virksomheden flere nye stillinger, herunder som projektleder med juridisk baggrund og projektleder til implementering. Virksomheden begrundede disse opslag med stor vækst og kundetilgang. En ny projektleder blev ansat i virksomheden den 1. oktober 2017.
Den 12. oktober 2017 modtog klageren en opsigelse med den begrundelse, at hendes stilling var blevet nedlagt. Virksomheden argumenterede for, at et specifikt produktudviklingsprojekt, som klageren havde været tilknyttet, var afsluttet, og at man derfor ikke længere havde brug for en projektleder med hendes specifikke juridiske profil. Klageren anførte heroverfor, at hendes opgaver fortsat eksisterede, at hun ikke var ansat specifikt til ét projekt, og at hun var kvalificeret til de nyopslåede stillinger, som virksomheden i stedet valgte at besætte med nye medarbejdere.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.
Da afskedigelsen fandt sted under medarbejderens barselsorlov, var der tale om omvendt bevisbyrde i medfør af Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Det påhvilede derfor arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen på ingen måde var begrundet i orloven. Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet denne bevisbyrde.
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 330.000 kr., hvilket svarer til ca. ni måneders løn. Beløbet blev fastsat under hensyntagen til ansættelsesforholdets varighed og sagens øvrige omstændigheder i medfør af Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2 og 3. Nævnet stadfæstede sin kompetence efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Nyt studie viser øget risiko for abort blandt gravide kvinder i jobs med høje følelsesmæssige krav eller risiko for fysisk vold på arbejdspladsen.


Sagen omhandler en designer, der blev opsagt fra sin stilling i en modevirksomhed, mens hun afviklede barselsorlov. Tvisten drejer sig om, hvorvidt opsigelsen reelt var begrundet i hendes orlov, eller om den skyldtes virksomhedens driftsmæssige beslutning om at outsource hele sin designafdeling.
I slutningen af 2014 indgik virksomheden et strategisk samarbejde med en større udenlandsk partner med det formål at styrke brandet internationalt og opnå økonomiske synergier. Som led i denne proces traf ledelsen beslutning om at nedlægge den danske designfunktion og i stedet outsource opgaverne til en ekstern designpartner. Dette resulterede i opsigelsen af:
Fra 1. oktober 2024 træder nye regler i kraft, der skal sikre, at gravide maksimalt arbejder én nattevagt om ugen. Det sker på baggrund af anbefaling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Klageren anførte, at hun burde være blevet omplaceret frem for opsagt. Hun pegede på, at hun besad grafiske kompetencer og erfaring med virksomhedens visuelle identitet, hvilket gjorde hende i stand til at varetage opgaver i den grafiske afdeling eller i kundeservice uden behov for omfattende omskoling.
Virksomheden forsvarede beslutningen med henvisning til væsentlige besparelser og en gennemgribende omstrukturering. De fremlagde dokumentation for, at outsourcingen reducerede de direkte lønomkostninger markant:
| Omkostningstype | Beløb (Januar - Juni 2015) | Besparelse |
|---|---|---|
| Interne lønomkostninger | 306.800 kr. | - |
| Outsourcing til partner | 111.750 kr. | Ca. 63 % |
Virksomheden argumenterede endvidere for, at de resterende grafiske opgaver krævede en specialiseret mediegrafisk uddannelse, som klageren ikke besad, og at der ikke var ledige stillinger i andre afdelinger.

Sagen omhandler en kvindelig assistent, der var ansat i en større revisionsvirksomhed fra 2009. I forbindelse med en omf...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig produktkonsulent, uddannet klinisk diætist, der blev ansat i virksomheden i april 2011. Kla...
Læs mere