Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Grundejere på en privat fællesvej i landzone har henvendt sig til Vejdirektoratet vedrørende en uventet ekstraregning for istandsættelse af deres vej. Kommunen, som styrede projektet, havde oprindeligt estimeret udgifterne til 162.000 kr., men den endelige regning lød på 312.000 kr. Grundejerne mener, at merudgiften skyldes en fejl fra kommunens side, da en entreprenør måtte vende tilbage for at asfaltere en vendeplads, der blev glemt i første omgang.
Vejdirektoratet afgiver en generel udtalelse og understreger, at de ikke kan behandle sagen som en konkret klage, da klagefristen for den oprindelige afgørelse om istandsættelse er udløbet i henhold til Privatvejslovens § 87, stk. 2.
Kernen i sagen er, hvem der bærer ansvaret for de forøgede omkostninger. Vejdirektoratet fastslår, at dette er et spørgsmål om erstatningsansvar uden for kontrakt, som skal afgøres efter dansk rets almindelige culparegel (skyldregel). Sådanne tvister hører under domstolene og kan ikke afgøres af Vejdirektoratet, da vejlovgivningen ikke regulerer dette.
Vejdirektoratet redegør for de relevante regler i privatvejsloven:
Vejdirektoratet oplyser, at grundejerne kan anmode kommunen om aktindsigt i den fulde, uoverstregede faktura for at få en begrundelse for, hvorfor dele af den er skjult. En afgørelse om aktindsigt kan påklages til Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet udtaler, at spørgsmålet om en ekstraregning som følge af fejl i kommunens projektstyring er et erstatningsretligt anliggende, der skal afgøres ved domstolene efter culpareglen. Vejdirektoratet kan ikke tage stilling til erstatningsansvar, da det falder uden for vejlovgivningens rammer. Klagefristen for den oprindelige afgørelse om istandsættelse er overskredet, hvorfor den efterfølgende regning ikke kan påklages til Vejdirektoratet.
Oversigt over gældende regler og satser for registrering af køretøjer, herunder priser på nummerplader og omregistrering for 2025 og 2026.
Lovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre trafiksikkerheden, smidiggøre trafikafviklingen og give nye muligheder for kommunale serviceordninger. Ændringerne omfatter bl.a. nye parkeringsregler, udvidede beføjelser til vejmyndigheder ved akutte hændelser og nye muligheder for hastighedsregulering og vintervedligeholdelse.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Konkurrencerådet har truffet en afgørelse af betydning for fremtidens ældrepleje. Afgørelsen kan gøre det mere attraktivt at drive private plejehjem, fordi den skaber mere klarhed om reglerne og dermed kommuners afregningspriser til de private leverandører. Afgørelsen vedrører Frederikssund Kommune, men er principiel og har betydning for hele landet.
Lovforslaget indfører et generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabatter. En skillerabat defineres som et areal, der adskiller to færdselsarealer, f.eks. mellem en kørebane og en cykelsti.
| Område | Regel for skillerabat | Undtagelse |
|---|---|---|
| Inden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Ingen. |
| Uden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Køretøjer op til 3.500 kg må standse/parkere med en del af køretøjet på skillerabatten. |
Der indføres hjemmel til at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når området egner sig særligt til det. Dette muliggør etablering af hastighedszoner med skiltning (E 68,4 Zonetavle).
Vejmyndigheden (Vejdirektoratet) eller vej-/broejeren får udvidet bemyndigelse til at regulere færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen.
Lovforslaget giver Vejdirektoratet, A/S Storebælt og A/S Øresund en udvidet adgang til at fjerne køretøjer.
Der indføres en ny bestemmelse (§ 83 a), som giver kommuner mulighed for at indgå frivillige aftaler med grundejere om at varetage vintervedligeholdelse (snerydning, glatførebekæmpelse) og renholdelse af private fællesveje.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Vejdirektoratet har sendt et samlet udkast til ændring af fire bekendtgørelser og et cirkulære i høring. Ændringerne er ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ca. 18 km lang, 4-sporet moto...
Læs mere