Dublin III: Tvangsanbringelse på psykiatrisk afdeling udgør ikke 'fængsling' og forlænger ikke overførselsfristen

IA anfægtede overførslen med henvisning til, at den var sket for sent, og at tvangsanbringelsen ikke berettigede forlængelsen af fristen. Den forelæggende østrigske domstol ønskede Domstolens fortolkning for at fastslå overførslens lovlighed.

Domstolen konkluderer, at begrebet »fængsling« i Dublin III-forordningens artikel 29, stk. 2, andet punktum, skal fortolkes strengt og autonomt og ikke omfatter en tvangsanbringelse af en asylansøger på et hospitals psykiatriske afdeling, selvom den er godkendt ved en retsafgørelse.

Domstolens begrundelse

• Autonom og ensartet fortolkning: Begrebet »fængsling« er ikke defineret i forordningen og skal derfor fortolkes ensartet i hele EU ud fra dets ordlyd, kontekst og formål.
• Ords betydning: I størstedelen af sprogversionerne (f.eks. engelsk 'imprisonment' og fransk 'emprisonnement') henviser udtrykket typisk til frihedsberøvelse, der pålægges inden for rammerne af en straffesag som følge af en lovovertrædelse (enten straf eller varetægtsfængsling).
• Karakteren af tvangsanbringelse: Tvangsanbringelse på en psykiatrisk afdeling skyldes en psykisk sygdom, der udgør en fare, og er primært en medicinsk foranstaltning. Den er grundlæggende forskellig fra frihedsberøvelse pålagt i strafferetlig sammenhæng.
• Undtagelsesbestemmelse: Artikel 29, stk. 2, er en undtagelse fra hovedreglen om 6-månedersfristen og skal derfor fortolkes strengt. En bred fortolkning, der omfatter medicinsk frihedsberøvelse, ville undergrave den klare frist, som Dublin III-forordningen tilsigter at sikre for at opnå hurtig behandling af asylansøgninger.

Domstolen fastslår derfor, at anbringelsen af IA ikke udgjorde »fængsling« i henhold til artikel 29, stk. 2, hvilket betyder, at de østrigske myndigheder ikke lovligt kunne forlænge overførselsfristen til 12 måneder. Overførslen den 6. december 2017 var dermed sket for sent i henhold til EU-retten.

• Aftale med tredjeland: En overførsel kan kun finde sted, hvis Danmark har indgået en overenskomst eller et lignende arrangement med det pågældende tredjeland.
• Ansvarsoverdragelse: Når en asylansøger overføres, overgår ansvaret for hele processen til tredjelandet. Det indebærer:
  • Realitetsbehandling af asylansøgningen.
  • Tildeling af beskyttelse, hvis ansøgeren får asyl.
  • Omsorg for udsendelse, hvis ansøgeren får afslag.

Betingelser og Internationale Forpligtelser

En central forudsætning i lovforslaget er, at en overførsel ikke må være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette omfatter især:

• Forbuddet mod refoulement (tilbagesendelse til forfølgelse) i Flygtningekonventionen.
• Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), herunder artikel 3 (forbud mod tortur) og artikel 8 (retten til familieliv).
• FN's Børnekonvention, herunder princippet om barnets tarv.

Udlændingemyndighederne skal i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering af, om en overførsel er i overensstemmelse med disse forpligtelser. Tredjelandet skal have tiltrådt og respektere Flygtningekonventionen og have en forsvarlig asylprocedure.

Udlændinge- og integrationsministeren får desuden bemyndigelse til at fastsætte regler, der undtager visse grupper af asylansøgere fra ordningen, f.eks. personer med lovligt ophold i EU.

Sagsbehandling og Retsgarantier

Processen for afgørelser om overførsel er fastlagt med indbyggede retsgarantier:

• Automatisk påklage: En afgørelse fra Udlændingestyrelsen om overførsel bliver automatisk indbragt for Flygtningenævnet.
• Opsættende virkning: Klagen har opsættende virkning, hvilket betyder, at asylansøgeren har ret til at blive i Danmark, mens klagen behandles. Overførslen kan ikke effektueres, før Flygtningenævnet har truffet en endelig afgørelse.
• Skriftlig behandling: Sagerne i Flygtningenævnet vil som hovedregel blive behandlet på skriftligt grundlag, men kan henvises til mundtlig behandling, hvis særlige forhold taler for det.

Frihedsberøvelse og Kontrolforanstaltninger

For at sikre, at en overførsel kan gennemføres, indføres der nye regler om frihedsberøvelse i § 36 i udlændingeloven.

• Betingelser: Politiet kan frihedsberøve en asylansøger, hvis der er en væsentlig risiko for, at vedkommende forsvinder, unddrager sig eller modarbejder overførslen, og mindre indgribende foranstaltninger (som f.eks. meldepligt) ikke er tilstrækkelige.
• Risikovurdering: Vurderingen af risikoen baseres bl.a. på, om personen ikke medvirker i sagen, tidligere har forsøgt at unddrage sig myndighederne, eller har søgt asyl i flere lande.
• Retsgarantier: Frihedsberøvelse skal være af så kort varighed som muligt og er underlagt domstolskontrol.

Øvrige Konsekvenser

• Økonomi: Udgifterne til selve overførslen afholdes af statskassen.
• Forsørgelse: Asylansøgere vil, mens deres sag om overførsel behandles i Danmark, fortsat være omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.
• Udrejsefrist: Der fastsættes ikke en traditionel udrejsefrist, da pligten til at forlade landet opfyldes gennem selve overførslen.

Ikrafttrædelse

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at lovens anvendelse forudsætter, at Danmark først indgår en eller flere aftaler med tredjelande. Loven vil kun gælde for asylansøgninger indgivet efter dens ikrafttrædelse.