Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Privatperson
Europa-Kommissionen anlagde appelsag mod Den Europæiske Unions Rets dom, som tillod indehavere af efterstillet gæld (obligationer kendt som FRESH-instrumenter) i Banca Monte dei Paschi di Siena (BMPS) at anlægge annullationssøgsmål mod Kommissionens afgørelse C(2017) 4690 final. Denne afgørelse, truffet under den indledende undersøgelsesfase (artikel 108, stk. 3, TEUF), godkendte Italiens statsstøtte til BMPS (forebyggende rekapitalisering) som forenelig med det indre marked.
Sagsøgerne (Braesch m.fl.) anfægtede ikke selve statsstøttens forenelighed, men derimod de nationale byrdefordelingsforanstaltninger, som var en integreret del af Italiens omstruktureringsplan og tilsagn. Disse foranstaltninger, som Kommissionen tog i betragtning, førte til annullering af sagsøgernes FRESH-obligationer, hvilket de mente stred mod EU-retten (bl.a. ejendomsret og ligebehandlingsprincippet). De hævdede, at Kommissionen burde have indledt den formelle undersøgelsesprocedure (artikel 108, stk. 2, TEUF) på grund af alvorlig tvivl, og at tilsidesættelsen af deres proceduremæssige rettigheder gav dem søgsmålskompetence.
Den centrale uenighed var, hvorvidt indehaverne af efterstillet gæld opfyldte kriteriet for at være "interesserede parter" (som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF), når den skade, de led, primært stammede fra de nationale byrdefordelingsforanstaltninger, og ikke fra statsstøtten eller dens konkurrencemæssige virkning.
Retten i første instans havde fundet, at da byrdefordelingsforanstaltningerne var en betingelse for at erklære støtten forenelig, og da afgørelsen gjorde disse tilsagn bindende, blev sagsøgernes situation umiddelbart og individuelt berørt, hvilket gav dem søgsmålskompetence. Kommissionen appellerede denne fortolkning af artikel 263, stk. 4, TEUF.
Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Braesch m.fl. havde status som "interesserede parter" med søgsmålskompetence til at anfægte Kommissionens afgørelse om ikke at gøre indsigelse.
Domstolen præciserede, at en afgørelse truffet efter den indledende undersøgelsesfase (artikel 108, stk. 3, TEUF, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning 2015/1589) om ikke at gøre indsigelse, udelukkende godkender den af medlemsstaten anmeldte støtte som forenelig med det indre marked.
"Det følger imidlertid ikke heraf, at sådanne tilsagn skal anses for som sådanne at være pålagt af Kommissionen, og at deres eventuelle skadelige virkninger for tredjemand derfor kan tilskrives den af Kommissionen vedtagne afgørelse."
Domstolen understregede, at byrdefordelingsforanstaltningerne, herunder ophævelsen af FRESH-aftalerne, var rent foranstaltninger, som Den Italienske Republik på eget ansvar havde anmeldt som en faktisk omstændighed for at fjerne enhver tvivl om støttens forenelighed. Disse foranstaltninger blev ikke pålagt eller gjort bindende af Kommissionen i dens godkendelsesafgørelse.
Konsekvensen af dette var, at sagsøgernes påståede skade (økonomisk tab fra annullerede obligationer) ikke udsprang direkte af Kommissionens afgørelse, men af den italienske stats handlinger. Da sagsøgerne ikke bestred statsstøtten eller dens konkurrencemæssige virkning, manglede de den nødvendige individualisering til at anlægge annullationssøgsmål efter artikel 263, stk. 4, TEUF, hverken for at beskytte proceduremæssige rettigheder som "interesseret part" eller for at anfægte afgørelsens berettigelse.
Domstolen ophævede Rettens dom og afviste Braesch m.fl.’s annullationssøgsmål i sin helhed som uantageligt.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale UdvalgDet Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg præsenterer forslag til at forenkle og udvide rammerne for EU's generelle gruppefritagelsesforordning.
Sagen omhandler en appel fra Mory SA, Mory Team og Superga Invest vedrørende en kendelse fra EU-retten, der afviste deres annullationssøgsmål mod Europa-Kommissionens afgørelse om ikke at udvide en tilbagesøgningsforpligtelse af ulovlig statsstøtte til at omfatte en overtager af støttemodtageren, Sernam-koncernen.
Appellanterne, tidligere konkurrenter til Sernam-koncernen, anfægtede Kommissionens afgørelse om, at der ikke var økonomisk kontinuitet mellem Sernam og de potentielle overtagere Geodis og BMV, hvilket begrundede, at tilbagesøgningspligten ikke skulle udvides.
Retten afviste annullationssøgsmålet med den begrundelse, at appellanterne ikke havde godtgjort en tilstrækkelig søgsmålsinteresse, idet hverken et erstatningssøgsmål anlagt ved de nationale domstole eller et søgsmål om tilbagesøgning af støtte kunne begrunde en sådan interesse.
En ny dom slår fast, at modtagere af EU-støtte har krav på en effektiv domstolsprøvelse, hvis de pålægges at tilbagebetale tilskud.
SRB søger feedback på nye operationelle vejledninger og skabeloner til brug for bankers reorganiseringsplaner.
For Domstolen argumenterede appellanterne for, at Retten havde begået retlige fejl ved vurderingen af deres søgsmålsinteresse og tilsidesat artikel 263, stk. 4, TEUF ved ikke at fastslå, at de var umiddelbart og individuelt berørt af Kommissionens afgørelse.
Kommissionen anførte, at appellanternes argumenter var ubegrundede, da Mory-selskaberne var under likvidation og dermed ikke længere konkurrerede, og at annullationen af den omtvistede afgørelse ikke ville udgøre en egentlig interesse inden for rammerne af et erstatningssøgsmål.
Domstolen ophævede Rettens kendelse og afviste herefter annullationssøgsmålet. Domstolen fandt, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at appellanterne ikke havde godtgjort deres søgsmålsinteresse, men stadfæstede, at appellanterne ikke var individuelt berørt af Kommissionens afgørelse, da de ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser for, at deres konkurrencemæssige stilling var væsentligt påvirket af den omhandlede støtte.
Sagen omhandler en appel af Stichting Woonlinie m.fl. (boligselskaber) mod Europa-Kommissionen vedrørende en afgørelse o...
Læs mereComité d’entreprise de la Société nationale maritime Corse Méditerranée (SNCM) appellerede en kendelse fra EU-retten, de...
Læs mere