Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og lov om kapitalmarkeder og om ophævelse af lov om finansiel stabilitet (Ændringer som følge af revisioner af kapitalkravsdirektivet (CRD V) og krisehåndteringsdirektivet (BRRD II) m.v.)

Dette lovforslag har til formål at styrke den finansielle stabilitet og øge finansielle virksomheders modstandsdygtighed over for fremtidige kriser. Forslaget implementerer primært EU's reviderede kapitalkravsdirektiv (CRD V) og krisehåndteringsdirektiv (BRRD II) i dansk ret. Ændringerne omfatter skærpede kapitalkrav, nye krav til tabsabsorberende gæld, styrket selskabsledelse og mere effektive værktøjer til krisehåndtering.

Hovedformål og Baggrund

Lovforslaget er en del af implementeringen af EU's bankpakke, som skal reducere risici i den finansielle sektor og sikre, at eventuelle kriser kan håndteres effektivt uden brug af statsmidler. Dette opnås ved at sikre, at institutterne selv har tilstrækkelig kapacitet til at absorbere tab og rekapitalisere sig selv.

Nye Kapital- og Bufferkrav

Lovforslaget introducerer og justerer en række kapitalkrav for at øge institutternes robusthed.

• SIFI-buffer (§ 125a, 125g): Der indføres en selvstændig SIFI-buffer for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI'er). Denne erstatter den hidtidige praksis, hvor den systemiske buffer blev anvendt til dette formål. SIFI-bufferen fastsættes ud fra instituttets systemiskhed og kan være op til 3 pct. af de risikovægtede eksponeringer.
• Gearingsgradbuffer (§ 5, 125b): For globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI'er) indføres en gearingsgradbuffer. Manglende opfyldelse af denne buffer medfører udlodningsbegrænsninger, ligesom det gælder for de øvrige kapitalbuffere.
• Vejledende yderligere kapitalgrundlag (Pillar 2 Guidance) (§ 124a): Finanstilsynet får bemyndigelse til årligt at fastsætte et vejledende niveau for yderligere kapitalgrundlag for de enkelte kreditinstitutter. Dette niveau baseres på resultaterne af tilsynsmæssige stresstest og skal dække potentielle tab i et hårdt stressscenarie.
• Samspil mellem buffere (§ 125e): Reglerne for samspil mellem de forskellige buffere præciseres. Den højeste af en eventuel G-SIFI-buffer og SIFI-buffer finder anvendelse på konsolideret niveau. Denne er kumulativ med en eventuel systemisk buffer.

Nye Krav til Nedskrivningsegnede Passiver (MREL)

Reglerne om nedskrivningsegnede passiver (MREL) bliver markant ændret for at harmonisere dem med den internationale TLAC-standard.

• Nye MREL-regler (§ 266): Kravet om nedskrivningsegnede passiver (MREL-kravet) skal fremover opfyldes som en procentdel af både samlet risikoeksponering (TREA) og samlet eksponeringsmål (LRE). Dette sikrer både en risikovægtet og en ikke-risikovægtet dækning.
• Afviklingsenheder og -koncerner (§ 5, 260): Der indføres nye definitioner af afviklingsenhed (den juridiske enhed, der er genstand for afviklingstiltag) og afviklingskoncern (afviklingsenheden og dens dattervirksomheder). Afviklingsplaner skal fremover identificere disse enheder og koncerner, hvilket er afgørende for, hvordan MREL-kravet anvendes i en koncern.
• Subordinationskrav (§§ 267b, 267c): For at sikre en klar tabsabsorberingsrækkefølge indføres et krav om, at en del af MREL-kravet skal opfyldes med efterstillede instrumenter (subordination). For G-SIFI'er og andre store/systemiske institutter er kravet som udgangspunkt 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag (TLOF). For andre institutter kan Finanstilsynet fastsætte et subordinationskrav baseret på en konkret vurdering.
• Internt MREL (§ 267d, 267e): Dattervirksomheder i en afviklingskoncern, som ikke selv er afviklingsenheder, skal opfylde et internt MREL-krav. Dette skal ske ved at udstede nedskrivningsegnede instrumenter til afviklingsenheden, hvilket sikrer, at tab i dattervirksomheden kan absorberes af moderselskabet, og at kapital kan føres ned til dattervirksomheden under en krise.
• Gældsbuffer for Realkreditinstitutter (§ 268): Reglerne om gældsbufferen for realkreditinstitutter flyttes og samles med de øvrige MREL-regler. Kernen i kravet, herunder en buffer på 2 pct. af de samlede uvægtede udlån, videreføres.

Styrket Styring og Ledelse (Governance)

Lovforslaget indeholder flere nye krav til virksomhedsstyring.

Styrket Krisehåndtering og Afvikling

Der indføres nye værktøjer og præciseringer for at gøre krisehåndtering mere effektiv.

• Tidlig Suspensionsbeføjelse (§ 4a i lov om restrukturering og afvikling): Finansiel Stabilitet får bemyndigelse til at suspendere betalings- og leveringsforpligtelser for en virksomhed, før den formelt er taget under afvikling, men efter den er vurderet nødlidende eller forventeligt nødlidende. Dette skal forhindre en forværring af situationen.
• Kontraktmæssig Anerkendelse (§§ 274-276): Reglerne om, at forpligtelser underlagt tredjelandes lovgivning skal indeholde en klausul, der anerkender de danske afviklingsmyndigheders beføjelser til nedskrivning (bail-in), præciseres. Der indføres et nyt krav om, at kontrakter også skal anerkende myndighedernes beføjelse til at suspendere forpligtelser.

Ophævelse af Lov om Finansiel Stabilitet

Lov om finansiel stabilitet, som indeholdt regler fra de tidligere bankpakker, ophæves. De få tilbageværende relevante bestemmelser, der vedrører afviklingen af tidligere overtagne aktiviteter, overføres til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder for at samle reglerne ét sted.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler

Lovens hovedbestemmelser træder i kraft den 28. december 2020. Visse dele har senere ikrafttrædelse.