Afvisning af klage over parkeringsforbud på grund af manglende klageberettigelse

En beboer klagede over Kolding Kommunes beslutning om at indføre et parkeringsforbud på Broagervej, en kommunevej. Forbuddet blev etableret for at forbedre fremkommeligheden for bybusser. Klageren anførte, at forbuddet var til gene for beboerne, især i forhold til gæsteparkering og af- og pålæsning af en campingvogn.

Vurdering af klageberettigelse

Vejdirektoratet behandlede sagen i henhold til klageadgangen i Færdselslovens § 92c, stk. 2. Det centrale juridiske spørgsmål var, om klageren var klageberettiget. Ifølge almindelige forvaltningsretlige principper kræver klageberettigelse, at man har en væsentlig og individuel interesse i en sags udfald.

Et parkeringsforbud, der er indført med hjemmel i Færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, betragtes som en generel retsakt, der berører en ubestemt kreds af trafikanter. Vejdirektoratet fandt, at selvom klageren som tilgrænsende grundejer potentielt var mere berørt end den almene trafikant, var interessen ikke tilstrækkelig intensiv og anderledes til at give status som klageberettiget.

Afgørende faktorer for afvisningen

Vejdirektoratets afgørelse var baseret på følgende konkrete forhold:

• Forbuddets omfang: Det indførte parkeringsforbud omfattede ikke strækningen ud for klagerens ejendom.
• Alternative parkeringsmuligheder: Klageren havde mulighed for at parkere på egen grund.
• Af- og pålæsning: Direktoratet præciserede, at af- og pålæsning af en campingvogn ikke anses for parkering ifølge definitionen i Færdselslovens § 2, nr. 18, og derfor ikke ville være i strid med forbuddet.

På denne baggrund konkluderede Vejdirektoratet, at klageren ikke havde den fornødne retlige interesse i sagen, hvorfor klagen blev afvist uden at blive realitetsbehandlet.

Vejdirektoratet afviste klagen over Kolding Kommunes etablering af et parkeringsforbud, da beboeren ikke blev anset for at være klageberettiget.