Afslag på førtidig udskiftning af bil og inddragelse af tidligere bevilget bilstøtte

En 32-årig kvinde med spastisk lammelse, demens, epilepsi og overvægt, som modtog højeste førtidspension, havde i 1994 fået bevilget støtte til bil. Hun opnåede dog aldrig kørekort, og hendes mor fungerede som chauffør, når det var muligt. Kvinden benyttede også en mini-crosser i nærområdet.

I 1999 ansøgte kvinden om førtidig udskiftning til minibus. Under sagsbehandlingen fik hun bevilget en el-kørestol til færdsel i nærmiljøet. Hun havde desuden en hjemmevejleder 10 timer ugentligt, som kunne hjælpe med indkøb.

Kvinden deltog i et dagtilbud fire dage ugentligt med tilhørende kørselsordning. Hendes øvrige kørselsbehov var primært i weekenderne til besøg hos familie og venner. Det blev oplyst, at hverken hendes mor eller bror kunne dække samtlige kørselsbehov på hverdage, men kunne afhjælpe behovet i weekender og aftener.

Amtskommunen og Nævnet afslog ansøgningen om førtidig udskiftning og inddrog samtidig støtten til den tidligere bevilgede bil. De lagde vægt på, at kvinden kunne benytte sin mini-crosser og el-kørestol i nærmiljøet, og at hun havde adgang til HT-Handicapkørsel til længere ture. De vurderede, at hun ikke havde et dagligt behov for bil, og at hendes kørselsbehov i væsentlig grad kunne afhjælpes på anden vis.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var berettiget til støtte til køb af bil efter Serviceloven § 99. Dette skyldtes, at selvom ansøger helbredsmæssigt opfyldte betingelserne, vurderede Ankestyrelsen, at hendes kørselsbehov mere hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved andre ordninger.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at støtte til bil ikke ville gøre ansøger selvhjulpen, da hun ikke selv kunne køre bilen, og der ikke var tilstrækkelige chaufførmuligheder til at dække hendes samlede kørselsbehov. Det blev også fremhævet, at ansøger havde mulighed for at færdes i sin el-kørestol i nærmiljøet, og at kommunen var indstillet på at undersøge yderligere transportmuligheder.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse og fastslog, at ansøger ikke havde et dagligt udækket kørselsbehov, der berettigede til bilstøtte. Det blev dog bemærket, at ansøger kunne rejse en ny ansøgning, hvis hendes sociale forhold ændrede sig, f.eks. hvis hun fik en handicaphjælper, der kunne fungere som chauffør.