Tilskud til afmontering af særlig indretning i bil – nødvendighed for fortsat anvendelse med anden fører

En 70-årig mand, der led af dissemineret sklerose, søgte om tilskud til afmontering af en ratknop og en ekstra bremseforstærker i sin bil fra 1990. Disse særlige indretninger var tidligere blevet påkrævet af politiet i hans kørekort. Manden var ikke længere i stand til selv at føre bilen og var afhængig af ledsagere til transport.

Statens Bilinspektion udtalte, at bilen ikke kunne godkendes til brug af en anden fører, medmindre bremsesystemet blev bragt tilbage til dets oprindelige fabriksfremstillede stand. Bilinspektionen vurderede, at bilen fortsat kunne holde i en ny 6-års periode ved normal vedligeholdelse.

Amtskommunen afslog ansøgningen om tilskud til afmontering og udskiftning af bremsesystemet, idet de henviste til bilbekendtgørelsens § 9. De fandt desuden, at ansøgeren ikke længere var berettiget til afgiftsfritagelse. Nævnet omgjorde dog denne afgørelse og fandt ansøgeren berettiget til tilskuddet, da afmonteringen gjorde bilen anvendelig til transport af ansøgeren med en anden fører. Amtskommunen klagede herefter over nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren var berettiget til tilskud til afmontering af ratknop og bremseforstærker. Afgørelsen blev truffet med henvisning til bilbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Ankestyrelsens begrundelse

Ankestyrelsen sidestillede afmontering af særlige indretninger med isætning af særlige indretninger, da det var en nødvendig forudsætning for, at ansøgeren fortsat kunne transporteres i sin bil af andre førere. Det blev lagt vægt på, at:

• Ansøgeren ikke længere selv kunne køre bilen.
• De særlige indretninger var påkrævet af politiet i ansøgerens førerbevis.
• Statens Bilinspektion havde krævet afmontering for at godkende bilen til andre førere.
• Bilen fortsat ville være anvendelig for ansøgeren med forskellige ledsagere, familie og venner som førere efter afmonteringen.

Ankestyrelsen bemærkede, at det forhold, at ansøgeren ikke længere opfyldte betingelserne for vægtafgiftsfritagelse og dermed støtte til bil, ikke kunne begrunde et afslag på tilskud til afmontering, når bilen fortsat skulle anvendes af ansøgeren. Dette er i overensstemmelse med Serviceloven § 99 og Serviceloven § 114, stk. 3.

Det blev desuden bemærket, at afmonteringen var sket, inden kommunen havde truffet afgørelse. Ankestyrelsen tog dog ikke stilling til, hvorvidt der i dette tilfælde var tale om uopsættelighed, hvilket er et almindeligt princip i serviceloven om, at ansøgning skal indgives og bevilling modtages, før arbejdet sættes i værk, medmindre det er uopsætteligt.