Ingen inhabilitet ved pensionsafgørelse trods tidligere ansættelse i forvaltningen

En socialformidler, ansat i en kommune siden 1982, blev i august 1997 opsagt på grund af sygdom. Kommunen traf efterfølgende afgørelse om, at ansøgeren var berettiget til forhøjet almindelig førtidspension. I forbindelse med pensionstildelingen opstod der spørgsmål om inhabilitet, da to medlemmer af pensionstildelingsgruppen tidligere havde været ansøgerens ledere og derfor valgte ikke at deltage i afgørelsen.

Kommunen oplyste, at afgørelsen blev truffet af formanden for pensionstildelingsgruppen (A) og lederen for pensionsområdet (B), som ikke havde været overordnede for ansøgeren eller ansat i samme afdeling. Det sociale nævn fandt, at der ikke forelå inhabilitet, da afgørelsen var truffet af de to medlemmer uden tidligere relationer til ansøgeren. Sagen blev behandlet i principielt møde for at præcisere praksis for inhabilitet.

Ankestyrelsen tiltrådte Det sociale nævns afgørelse og fandt, at der ikke havde foreligget inhabilitet ved kommunens behandling af pensionsansøgningen.

Vurdering af inhabilitet

• Ankestyrelsen lagde til grund, at A, formanden for pensionstilkendelsesgruppen, ikke havde arbejdet i samme afdeling som ansøgeren eller under samme nærmeste chef. Selvom der havde været et samarbejde om regnskab, ophørte dette før pensionsansøgningen. Der blev ikke fundet andre forhold, der kunne begrunde inhabilitet, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 5.

• For B, lederen af ældre- og pensionsområdet, lagde Ankestyrelsen til grund, at vedkommende ikke på noget tidspunkt havde arbejdet sammen med ansøgeren eller haft ledelsesmæssige relationer til ham. B havde heller ikke deltaget i mødet vedrørende ansøgerens opsigelse. Der blev ikke fundet andre forhold, der kunne begrunde inhabilitet, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 5.

• Ankestyrelsen bemærkede, at sagsforberedelsen var udført af en medarbejder i pensionsafdelingen, selvom den normalt skulle have været i visitations- og revalideringsafdelingen. Det blev dog vægtet, at denne medarbejder ikke havde deltaget i selve afgørelsen.

• Det blev endvidere vægtet, at kommunen var opmærksom på habilitetsproblematikken og handlede derefter, idet kun A og B traf afgørelse i pensionssagen.