Afslag på bilstøtte til særlig indretning og køreundervisning grundet manglende proportionalitet mellem udgift og selvhjulpenhed

En mand med en medfødt muskel-bindevævslidelse, der medførte betydelig ledstivhed, deformitet og manglende funktion i armene, søgte om bilstøtte. Han var afhængig af en ledsager til stort set alle praktiske gøremål og færdedes fortrinsvis i manuel kørestol med assistance. Han var bevilget en hjælpeordning på 46,5 timer om ugen efter Serviceloven § 96.

Statens bilinspektion vurderede, at manden med omfattende særlige indretninger til en samlet pris af 402.833,75 kr. ville kunne betjene en bil. Amtet bevilgede støtte til bilkøb, men afslog særlig indretning til selv at føre bilen samt tilskud til køreundervisning. Amtet argumenterede, at udgifterne var uforholdsmæssigt store i forhold til den beskedne grad af selvhjulpenhed, manden ville opnå, da han fortsat ville være afhængig af hjælp til alle andre praktiske funktioner.

Det sociale nævn ændrede amtets afgørelse og fandt, at manden var berettiget til særlig indretning og tilskud til køreundervisning. Nævnet lagde vægt på, at manden ikke altid havde en hjælper til rådighed. Amtet klagede til Ankestyrelsen, idet de fastholdt, at mandens faktiske funktionsevne og afhængighed af hjælpere gjorde, at brugerbetjening af bilen ikke ville have en betydende indflydelse på hans selvstændighed, og at udgifterne var for store i forhold til den begrænsede effekt.

Ankestyrelsen fandt, at manden ikke var berettiget til bilstøtte i form af særlig indretning og tilskud til køreundervisning, således at han selv blev i stand til at føre sin bil. Afgørelsen ændrede dermed det sociale nævns afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den grad af selvhjulpenhed, som manden ville opnå ved selv at kunne føre sin bil, ikke stod i rimeligt forhold til omfanget af de særlige indretninger og de betydelige udgifter til køreundervisning, der var påkrævet. Dette er i overensstemmelse med Serviceloven § 114, stk. 3.

• Manden ville med den ansøgte hjælp blive i stand til at føre sin bil uden bistand fra andre.
• Han ville dog fortsat have behov for hjælp til alle praktiske daglige funktioner, såsom af- og påklædning, åbning af døre, toiletbesøg og af- og pålæsning af kørestol i bil.
• Han færdedes stort set aldrig alene.

Ankestyrelsen vurderede, at selvom manden ville kunne føre bilen, ville graden af hans selvhjulpenhed kun blive øget i et særdeles beskedent omfang, hvilket ikke retfærdiggjorde de uforholdsmæssigt store udgifter til indretning og køreundervisning.