Støtte til bilkøb bevilget til 14-årig med Angelmans Syndrom grundet nedsat psykisk funktionsevne og vanskelig adfærd

Sagen omhandler en 14-årig dreng med Angelmans Syndrom, der medførte dyb mental og motorisk retardering. Drengen var fysisk stor (182 cm, 82 kg) og udviste betydelige adfærdsproblemer, herunder grænseoverskridende adfærd, savlen, spytning og afklædning i offentlighed. Han var ude af stand til at tage vare på sig selv og kunne ikke efterkomme simple beskeder, hvilket gjorde det umuligt at anvende offentlige transportmidler, selv i følgeskab.

Drengens forældre ansøgte om støtte til køb af bil. Amtskommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at drengen var fysisk robust, havde en lang gangdistance og kunne anvende offentlige transportmidler med ledsager, og at adfærdsproblemerne ikke i sig selv begrundede bilstøtte.

Det sociale nævn ændrede amtets afgørelse og bevilgede støtte til bil. Nævnet lagde vægt på den væsentlige nedsættelse af drengens psykiske funktionsevne og de deraf følgende vanskeligheder ved at benytte offentlige transportmidler. Amtskommunen klagede herefter til Ankestyrelsen for at få afklaret praksis for bilstøtte til personer med overvejende nedsat psykisk funktionsevne.

Ankestyrelsen fandt, at drengen var berettiget til støtte til køb af bil efter reglerne i Serviceloven § 99. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 1998 om støtte til køb af bil.

Begrundelsen var, at drengens væsentligt nedsatte psykiske funktionsevne, kombineret med hans fysiske formåen, fremtræden og størrelse, i væsentlig grad forringede hans evne til at færdes, selv i følgeskab. Hans adfærd var så svært styrbar, at kollektive transportmidler ikke eller kun meget vanskeligt kunne benyttes. Dette gjaldt uanset hans gangfunktion.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende faktorer:

• Drengens diagnose, Angelmans Syndrom, medførte dyb mental retardering og permanent åndelig udviklingshæmning.
• Han havde et mentalt udviklingsniveau som en 1-1½ årig, men var fysisk fuldt udvokset (182 cm, 82 kg).
• Han udviste klodset og usikker motorik, var uden sprog, uden hæmninger og med grænseoverskridende adfærd.
• Målrettet aktivitet af en vis varighed kunne ikke gennemføres, herunder motivation til at tilbagelægge afstande til offentlige transportmidler.
• Drengen anvendte kørestol som et tryghedsskabende hjælpemiddel.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse og fastslog, at bilstøtte i væsentlig grad ville afhjælpe følgerne af hans lidelse og lette den daglige tilværelse, herunder dækning af et betydeligt dagligt kørselsbehov til aflastningsfamilie, familiebesøg, foreningsarrangementer, indkøb og behandlinger.