Afslag på støtte til bilkøb og afgiftsfritagelse grundet tilstrækkelig gangdistance og alternative transportmuligheder

En 69-årig folkepensionist, der lider af kronisk obstruktiv lungesygdom, overvægt, afkalkning af knoglerne og kroniske rygsmerter, ansøgte om støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse. Borgerens gangdistance var mellem 100-180 meter, og han kunne gå på trapper samt benytte offentlig transport med besvær og uden at kunne bære noget.

Kommunen gav oprindeligt afslag på ansøgningen. De vurderede, at borgerens gangfunktion ikke var væsentligt nedsat, og at hans kørselsbehov kunne dækkes af andre ordninger som el-køretøj i nærområdet eller offentlig transport. De mente også, at et vægttab potentielt kunne forbedre hans funktionsevne.

Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og bevilgede støtten. Nævnet lagde vægt på borgerens svære lungelidelse, afkalkning af knoglerne og nedsatte gangfunktion, og vurderede, at en bil i væsentlig grad ville gøre ham selvhjulpen. De fandt ikke tilstrækkelig dokumentation for, at et vægttab samlet set ville forbedre hans funktionsevne tilstrækkeligt.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen. De fastholdt, at borgerens gangfunktion var tilstrækkelig god, og at nævnets afgørelse primært var baseret på en lægelig vurdering, som de ikke fandt tilstrækkelig. De fremhævede igen, at gangdistancen var over det normale niveau for bilstøtte, og at der var mulighed for at benytte offentlig transport. Sagen blev behandlet for at belyse personkredsen ved støtte til bil på grundlag af lungefunktionsnedsættelse og overvægt, samt betydningen af en gangdistance på 100-180 meter og evne til at benytte offentlige transportmidler.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at borgeren ikke havde ret til støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse. Dette betyder, at det bevilgede billån skal afvikles, og bilen skal tilbageleveres inden for en rimelig frist.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen foretog en konkret, individuel og samlet vurdering af borgerens forhold. De lagde vægt på, at hans evne til at færdes uden brug af bil ikke blev anset for væsentlig forringet. Dette blev begrundet med:

• Borgerens oplyste gangdistance på 100-180 meter.
• Hans evne til at gå på trapper.
• Hans skønnede mulighed for at benytte offentlige transportmidler, omend med besvær og uden at kunne bære noget.

Ankestyrelsen vurderede, at borgerens kørselsbehov mere hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved andre ordninger. Disse alternativer inkluderede brug af el-scooter til kørsel i nærområdet, ordninger om individuel handicapkørsel samt brug af offentlige transportmidler. Afgørelsen er truffet i henhold til Serviceloven § 114, som fastsætter betingelserne for støtte til køb af bil.