Cypriotisk kryptofond som selvstændigt skattesubjekt og skattefri porteføljeaktier

Angående spørgsmål 2 argumenterede spørger for, at selvom X LTD opfyldte kravene for at være et investeringsselskab (kollektiv investering med potentiel indløsningsret), så investerede selskabet primært i kryptovaluta. Eftersom kryptovaluta, ifølge SKM2019.78.SR, ikke anses for at være "værdipapirer m.v." omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19, kunne X LTD ikke klassificeres som et investeringsselskab. Dermed skulle aktierne anses for skattefrie porteføljeaktier i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 4 C.

Spørgsmål om maskeret udlodning

Der blev desuden spurgt, om investeringen kunne have skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Y Holding ApS i form af maskeret udlodning, uanset X LTD’s skattemæssige status. Repræsentanten henviste til, at investeringen faldt inden for Y Holding ApS’ formål, og at den bestod af uafhængige aktionærer, hvilket talte imod maskeret udlodning, jf. praksis som i SKM2021.356.SR.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmålene som følger:

Ad Spørgsmål 1: Selvstændigt skattesubjekt

Skatterådet bekræftede, at den cypriotiske AIFLNP (X LTD) skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til principperne i Selskabsskatteloven § 1, stk. 1. Dette skyldtes, at samtlige ni kriterier for et selvstændigt skattesubjekt var opfyldt, herunder at ingen af deltagerne hæfter personligt, overskud fordeles i forhold til den indskudte kapital, og enheden har selvstændige vedtægter og ledelsesorganer.

Ad Spørgsmål 2: Skattefri porteføljeaktier

Skatterådet bekræftede, at aktierne i X LTD skulle anses for skattefrie porteføljeaktier, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4 C og Aktieavancebeskatningsloven § 8. Dette gjaldt under forudsætning af, at X LTD ikke var et investeringsselskab omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19.

Skatterådet var enig i, at X LTD, givet sin investeringsstrategi, ikke kunne opfylde betingelserne for at være et investeringsselskab:

Aktier i investeringsselskaber, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 19, er undtaget fra at være skattefrie porteføljeaktier. Et investeringsselskab anses ikke for at foreligge, hvis mere end 15% af selskabets regnskabsmæssige aktiver gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v.

Da det var oplyst, at investeringerne i Bitcoins og andre altcoins (som skatteretligt betragtes som formuegenstande og dermed ikke værdipapirer) forventedes at overstige 15% af selskabets aktiver, faldt X LTD uden for definitionen af et investeringsselskab i Aktieavancebeskatningsloven § 19. Derfor var gevinster og tab skattefri i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 8.

Ad Spørgsmål 4: Maskeret udlodning

Skatterådet bekræftede, at investeringen i X LTD ikke skulle anses for maskeret udlodning til aktionærerne i Y Holding ApS, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Der blev lagt vægt på, at aktiverne er placeret i det cypriotiske selskab og ikke tilgår anpartshaverne i det danske holdingselskab eller på anden vis passerer disses private økonomi, ligesom anpartshaverne ikke har nogen rådighed over de pågældende aktiver. Det forhold, at et selskab investerer i kryptovaluta, medfører ikke automatisk, at udgiftsafholdelsen er sket i aktionærens interesse.

Ændringer til eksisterende bekendtgørelser

Udover den nye bekendtgørelse foreslås der ændringer til flere eksisterende bekendtgørelser for at sikre en fuld implementering af DAC8 og relaterede internationale standarder:

• Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet (CRS-bekendtgørelsen): Denne bekendtgørelse ændres for at inkludere visse e-pengeprodukter og digitale centralbankvalutaer i anvendelsesområdet for Common Reporting Standard (CRS). Den opdaterer også definitioner og due diligence-procedurer for finansielle konti med udenlandsk tilknytning. Dette sker i medfør af skatteindberetningsloven, herunder § 22, stk. 1 og 3, § 23, stk. 2, § 48, stk. 2 og 3, § 52, stk. 3, og § 59, stk. 2.

• Bekendtgørelse om land for land-rapportering (DAC4-bekendtgørelsen): Ændringerne indebærer, at der fremover skal indberettes identitetsoplysninger for koncernenheder og faste driftssteder i land-for-land-rapporter. Dette omfatter fuldt navn, skattejurisdiktion og virksomhedsnummer (CVR/SE-nummer eller udenlandsk TIN). Dette sker i medfør af skattekontrolloven § 52.

• Bekendtgørelse om indberetning af grænseoverskridende ordninger (DAC6-bekendtgørelsen): Som følge af en EU-dom justeres indberetningspligten for at respektere fortroligheden mellem advokat og klient. Indberetningspligtige advokater skal fremover underrette deres klient, hvis denne er en anden mellemmand, i stedet for direkte at underrette den anden mellemmand. Dette sker i medfør af skatteindberetningsloven § 46 a, § 48, stk. 2, og § 59, stk. 2.

• Bekendtgørelse om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere (DAC7-bekendtgørelsen): Der indføres en ny bestemmelse, der tillader platformoperatører at anvende en 'Identifikationstjeneste' til at fastslå sælgeres identitet og skattemæssige hjemsted. Hvis en sådan tjeneste anvendes, kan platformoperatøren indberette tjenestens identifikator i stedet for visse detaljerede sælgeroplysninger. Dette sker i medfør af skatteindberetningsloven § 43, § 48, stk. 2 og 3, § 52, stk. 3, og § 59, stk. 2.

• Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.: Denne bekendtgørelse ændres for at kræve indberetning om aktionærer, der ejer mindre end 5% af aktierne i unoterede selskaber. Dette er nødvendigt for at opfylde DAC8-kravene om udveksling af oplysninger om aktieudbytte. Dette sker i medfør af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om et indkomstregister, pensionsbeskatningsloven og skatteforvaltningsloven.

Ikrafttrædelse og konsekvenser

De fleste af de foreslåede bekendtgørelser træder i kraft den 1. januar 2026, med den første indberetning for kalenderåret 2026, som skal ske i 2027. Ændringen til DAC4-bekendtgørelsen træder dog først i kraft den 1. januar 2028. Disse ændringer vil have betydelige konsekvenser for finansielle institutter, udbydere af kryptoaktivtjenester, multinationale virksomheder, digitale platformoperatører og aktionærer i unoterede selskaber, da de skal tilpasse deres systemer og procedurer for at overholde de nye indberetnings- og due diligence-krav.