Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Syddjurs Kommunes vedligeholdelse af det private vandløb, Den Skrå Grøft, samt spørgsmålet om, hvorvidt der skal meddeles påbud om indhegning for at beskytte vandløbet mod nedtrædning fra græssende heste. Vedligeholdelsespligten for vandløbet påhviler kommunen i henhold til en Landvæsensnævnskendelse fra 1972.
Syddjurs Kommune foretog i september 2021 flere tilsyn og opmålinger af vandløbet. Kommunen konstaterede:
Kommunen vurderede dog, at vandløbets vandføringsevne var tilstrækkelig, da der ikke var observeret oversvømmelser på de omliggende marker, og da udløbet ved kysten fungerede tilfredsstillende. På den baggrund blev der kun foretaget en mindre oprensning ved rørudløbet, mens yderligere vedligeholdelse og påbud om indhegning efter Vandløbsloven § 29 blev afvist.
Lodsejeren, der benytter vandløbet til afvanding af et drænsystem, anførte, at det ringe fald i området gør vandløbet særligt sårbart over for selv små forhindringer. Klager påpegede, at tilslamning, tilgroning og nedtrådte brinker reelt hindrer vandets frie løb, og at manglende oversvømmelser på marken ikke i sig selv beviser en tilstrækkelig vandføringsevne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har delvist ændret og delvist stadfæstet kommunens afgørelse.
Nævnet fandt, at Syddjurs Kommune ikke har dokumenteret, at vandløbet er vedligeholdt i overensstemmelse med Vandløbsloven § 27. Da der ikke er fastsat specifikke regulativbestemmelser for det private vandløb, skal det vedligeholdes efter sin naturlige tilstand.
Nævnet har lagt vægt på, at kommunens opmåling efter nævnets vurdering viser, at vandløbsbunden ifølge opmålingen har et meget ujævnt forløb. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at kommunen ved sit tilsyn har observeret en relativ tyk aflejring af organisk sediment over den egentlige vandløbsbund.
Nævnet valgte at stadfæste kommunens afgørelse om ikke at meddele påbud om indhegning. Beslutningen blev truffet ud fra en samlet vurdering af, at:
Afslutningsvis bemærkede nævnet, at afgørelsen er endelig og ikke kan påklages yderligere administrativt, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.
KystdirektoratetAnalyse af vinddrevent/æolisk sedimenttransport og klitudvikling i et styret klitsystem ved Krogen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sagen omhandler en klage over Fredericia Kommunes afslag på at påbyde oprensning af en privat skovgrøft på matrikel [matrikel1]. Klagen blev oprindeligt indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet den 15. marts 2015 og er pr. 1. februar 2017 overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.
Klager, der er nabo til den omhandlede ejendom, har anført, at kommunens vurdering af vedligeholdelsesbehovet er forkert, idet grøftens bund er hævet over tid på grund af manglende oprensning. Klager købte sin ejendom, matrikel [matrikel2], i 2013 af Fredericia Kommune, som ikke havde vedligeholdt grøften i de 6-7 år, de ejede arealet. Den tidligere private ejer af matrikel [matrikel1] har oplyst, at han heller ikke vedligeholdt grøften, selvom han mente, den trængte til oprensning.
Regeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Den omhandlede skovgrøft er privat og er hverken beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3 eller omfattet af et vandløbsregulativ. Ejerne af naboejendommen har ejet denne i over 30 år og har kun foretaget håndkraftig oprensning (fjernelse af blade og grene), aldrig opgravning. De mener, at grøften på klagers ejendom er gravet dybere end den oprindelige grøftebund.
Ved besigtigelser i januar efter en kraftig nedbørsperiode blev der konstateret vand i grøften på hele strækningen, men den var kun vandførende på den ca. 100 meter lange strækning mod søen. I november var hovedparten af strækningen tør. Dybden af den opgravede/oprensede grøft på matrikel [matrikel2] varierede fra 30 cm til 50 cm. Kommunen vurderede, at oprensningen på matrikel [matrikel2] var udført for dybt, hvilket resulterede i et for ringe fald mod nabomatrikel [matrikel1].
Det blev konstateret, at rørføringen under overkørslen og grøftens bund på matrikel [matrikel2] ligger ca. 30 cm lavere end naboens grøftebund. På nabomatrikel [matrikel1] svarer grøftens bund til underkanten af den gamle rørføring under overkørslen, hvilket indikerer, at grøftens lovlige dybde må ligge i samme kote. På baggrund heraf fandt Fredericia Kommune, at der ikke var grundlag for at påbyde yderligere oprensning.
Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Aalborg Kommunes vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst i årene 2018...
Læs mereSagen omhandler et påbud fra Odder Kommune til ejeren af V 1 om retablering af Åkær Å. Påbuddet vedrører en strækning af...
Læs mere