Afvisning af klage fra stiftsøvrighed i sag om kirkebyggelinje ved Bagsværd Kirke

Gladsaxe Kommune fastholdt afgørelsen og bemærkede, at de havde iagttaget nødvendige forholdsregler omkring habilitet og at dialogen med klager havde opfyldt partshøringspligten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle klagen, da klager ikke anses for at være klageberettiget i den konkrete sag.

Manglende ressortmæssig interesse

Nævnet vurderede sagen i forhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1, nr. 3, som fastlægger klageadgangen for offentlige myndigheder. Det er en forudsætning, at myndigheden har en ressortmæssig interesse i sagen. Nævnet fandt, at stiftsøvrigheden ikke havde en sådan interesse, idet kompetencen til at varetage kirkens omgivelser er placeret andetsteds.

"Nævnet har lagt vægt på, at det er menighedsrådet og ikke stiftet, der skal søge at forhindre, at kirkens og kirkegårdens nærmeste omgivelser bebygges på skæmmende måde."

Denne opgavefordeling fremgår direkte af Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 29, stk. 1. Nævnet understregede, at menighedsrådets lovbundne opgaver efter Lov om menighedsråd § 45 og den tilhørende vejledning placerer ansvaret for kirkens nære omgivelser hos det lokale menighedsråd. Stiftet fungerer i denne sammenhæng som rådgiver, men overtager ikke klagekompetencen.

Afgørelsens retsvirkning

Da klager ikke var klageberettiget, blev sagen afvist uden stillingtagen til de materielle spørgsmål om kirkebyggelinjen eller inhabilitet. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8 og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og anførte, at byggeriet ville påvirke indsigten til kirken væsentligt på grund af højden og udformningen. Klager mente, at byggeriet var for højt (overskred 8,5 meter) og forstyrrede byens profil. De bestred kommunens begrundelser, herunder at visualiseringerne i lokalplanen var vildledende, og at afstanden til kirkens kor var 40 meter, ikke 60 meter. Klager anførte også, at Stiftsøvrigheden ikke var den rette myndighed for en høring, og at menighedsrådet, som ejer domkirken, flere gange havde protesteret over højden.

Helsingør Kommunes bemærkninger til klagen

Helsingør Kommune fastholdt, at afstanden mellem kor og kommende byggeri var ca. 55-57 meter. Kommunen bemærkede desuden, at Stiftsøvrigheden på sin hjemmeside angiver, at stiftet er myndighed i forhold til lokalplaner og fredninger, og at menighedsråd har selvstændig indsigelses- og klageret.