Command Palette

Search for a command to run...

Ny lov skal sikre bevarelsen af middelalderkirker og styrke folkekirkens økonomiske styring

Myndighed

By-, Land- og Kirkeministeriet

Publiceringsdato

1. juli 2025

Område

Kirke

Type

Lovforslag

Ikrafttrædelsesdato

1. januar 2026

Tilknyttede dokumenter

Udkast til lovforslag om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi (Understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov)

Klik for at åbne

Høringsbrev

Klik for at åbne
  • Der foreslås oprettelse af en ny, central enhed til at overtage ansvaret for vedligeholdelse af et mindre antal middelalderkirker.
  • Menighedsråd i ressourcessvage sogne kan ansøge om at overdrage en middelalderkirke, som derefter tages ud af almindelig brug som sognekirke.
  • Den nye enhed og vedligeholdelsen af de overdragne kirker skal finansieres af folkekirkens fællesfond, hvilket flytter udgiften fra lokalt til nationalt niveau.
  • Lovforslaget indfører en ny procedure i den lokale budgetproces for at styrke den økonomiske koordination.
  • Provstiudvalg skal fremover tidligt i budgetprocessen orientere biskoppen om deres forventede lokale skattebehov.
  • Formålet med den økonomiske koordination er at holde den samlede gennemsnitlige kirkeskat på landsplan i ro.
  • Lovforslaget ændrer ikke på menighedsrådenes og provstiudvalgenes ret til selv at fastsætte den lokale kirkeskats størrelse.
  • Ændringerne implementerer anbefalinger fra Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver.
  • Dette lovforslag fra By-, Land- og Kirkeministeriet implementerer centrale anbefalinger fra "Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver". Forslaget har to hovedformål: at sikre bevarelsen af Danmarks middelalderkirker og at styrke koordinationen af folkekirkens samlede økonomi.

    Enhed for Middelalderkirker

    For at imødekomme de økonomiske og ressourcemæssige udfordringer, som især menighedsråd i landdistrikter står overfor med vedligeholdelsen af de ca. 1.700 middelalderkirker, foreslås det at oprette en ny central institution: "enheden for folkekirkens middelalderkirker".

    • Formål: Enheden skal kunne overtage det fulde bestyrelses- og vedligeholdelsesansvar for et mindre antal middelalderkirker (forventeligt ca. fem) fra menighedsråd, der ikke længere har ressourcerne til opgaven.
    • Proces: Et menighedsråd kan ansøge om at overdrage en kirke. Hvis ansøgningen godkendes af kirkeministeren, tages kirken ud af brug som almindelig sognekirke. Den vil dog fortsat være indviet og kan i særlige tilfælde bruges til kirkelige handlinger efter tilladelse.
    • Finansiering: Enhedens drift og vedligeholdelsesudgifterne for de overtagne kirker finansieres af folkekirkens fællesfond. Dermed flyttes den økonomiske byrde fra det lokale sogn til det nationale fællesskab for disse specifikke kirker.
    • Kulturarv: Ordningen sikrer, at kirkerne forbliver under den kirkelige lovgivning og dermed undgår automatisk fredning efter bygningsfredningsloven, hvilket giver en mere fleksibel forvaltning af kulturarven.
    • Videnscenter: Enheden skal også fungere som et nationalt videns- og rådgivningscenter for vedligeholdelse af middelalderkirker generelt.

    Styrket Økonomisk Koordination

    For at sikre en stabil udvikling i den samlede kirkeskat på landsplan, introducerer lovforslaget en ny procedure i den lokale budgetlægning.

    • Ny procedure: Provstiudvalgene forpligtes til tidligt i budgetprocessen at orientere stiftets biskop om det forventede ligningsbehov (den lokale kirkeskat).
    • Formål: Denne tidlige orientering muliggør en årlig koordination på stifts- og landsplan. Målet er at drøfte, om lokale stigninger i kirkeskatten i nogle provstier kan opvejes af fald i andre, så den gennemsnitlige samlede kirkeskat kan holdes i ro (omkring det nuværende niveau på 0,87%).
    • Lokal autonomi: Det understreges, at forslaget ikke ændrer på provstiudvalgenes endelige ret til at fastsætte størrelsen på den lokale kirkeskat. Kirkeministeren får ikke beføjelse til at bestemme størrelsen af de lokale budgetter. Ændringen er udelukkende af procesmæssig karakter for at fremme dialog og koordination.

    Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2026 og vil have økonomiske konsekvenser for fællesfonden, som dog forventes modsvaret af besparelser i de berørte sogne.

    Lignende afgørelser