Afvisning af klage over etableringstilladelse til Rødsand II på grund af overskredet klagefrist

Energiklagenævnet foretog en samlet vurdering af sagens omstændigheder og lagde afgørende vægt på flere forhold:

• Projektets samfundsmæssige betydning: Nævnet anerkendte, at projektet udsprang af en energipolitisk aftale og var et vigtigt led i opfyldelsen af Danmarks klima- og energiforpligtelser. En udsættelse ville true de tidsmæssige forudsætninger for tilladelsen og potentielt gøre den ubrugelig i sin nuværende form.
• Klageadgangens bevarelse: Nævnet vurderede, at klagernes mulighed for at få medhold ikke ville blive illusorisk. Da E.ON kun ville være i detailprojekteringsfasen på tidspunktet for nævnets endelige afgørelse, ville der ikke være skabt forhold, som vanskeligt kunne genoprettes. Hvis nævnet senere ophævede eller ændrede tilladelsen, ville virkningerne af Energistyrelsens afgørelse stadig kunne omgøres.
• Miljømæssige påvirkninger: VVM-vurderingen viste, at de miljømæssige effekter i anlægsfasen var lokale, ubetydelige eller kunne afværges, hvilket understøttede, at en påbegyndelse af arbejdet ikke ville medføre uoprettelig skade.

Selvom nævnet anerkendte, at E.ON havde påtaget sig en kommerciel risiko ved at indgå kontrakter før klagefristens udløb, fandt nævnet, at de tungtvejende samfundsmæssige hensyn og bevarelsen af en reel klageadgang vejede tungere. På denne baggrund blev anmodningen om opsættende virkning afvist.

Klagepunkter

Klagerne, som primært driver feriehusudlejning og camping i området, fremførte flere centrale argumenter:

• Uklarhed i tilladelsen: Etableringstilladelsen var uklar med hensyn til den præcise geografiske placering og udformning af vindmøllerne.
• Manglende klageadgang: De frygtede at miste retten til at klage over en senere, mere detaljeret godkendelse af projektet.
• Økonomisk interesse: Deres virksomheder er afhængige af områdets turistmæssige værdi, som de mente ville blive væsentligt forringet af den visuelle påvirkning fra vindmøllerne, hvilket kunne føre til omsætningstab.
• Juridiske mangler: Klagerne anførte, at VVM-redegørelsen var utilstrækkelig, da den ikke var baseret på et konkret, færdigbeskrevet projekt, jf. Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet § 3, stk. 2. De hævdede også, at støjbekendtgørelsen var ugyldig med henvisning til EU-dommene C-290/15 og C-379/15.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen vurderede, at kun Vattenfall havde en væsentlig og individuel interesse i sagen og dermed var part. Styrelsen mente ikke, at borgere eller virksomheder i området var tilstrækkeligt individuelt berørt. Vedrørende støjreglerne og EU-dommene henviste styrelsen til, at Miljø- og Fødevareministeriet analyserede konsekvenserne, men at gældende regler skulle følges indtil videre.