Europæisk arrestordre: Den udstedende myndighed har ingen pligt til at fremsende national arrestordre og retsmidler til tiltalte før overgivelse

Denne præjudicielle forelæggelse fra en bulgarsk særdomstol i straffesager vedrører fortolkningen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), Rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre (EAW) og principperne om gensidig tillid og EU-rettens forrang. Sagen drejer sig om IR, en tiltalt i en sag om cigaretsmugling, mod hvem der er udstedt en national arrestordre og efterfølgende en europæisk arrestordre, mens han var flygtet og befandt sig i en anden medlemsstat.

Baggrund og Hovedspørgsmål

Den forelæggende ret, som tidligere havde anmodet om vejledning i sag C-649/19 (Spetsializirana prokuratura), søgte nu afklaring af, hvorvidt EU-retten — navnlig Chartrets artikel 6 (frihed) og 47 (effektiv domstolsprøvelse) — kræver, at den udstedende judicielle myndighed (Bulgarien) aktivt skal informere IR om grundlaget for den nationale arrestordre og mulighederne for at anfægte den i Bulgarien, mens IR er anholdt i den fuldbyrdende medlemsstat, men inden overgivelsen.

Den bulgarske domstol var i tvivl, da national ret foreskrev et højt niveau af information og prøvelsesmuligheder ved nationale anholdelser, og mente, at manglen på tilsvarende rettigheder før overgivelse kunne krænke IR's ret til forsvar, fri bevægelighed og ækvivalensprincippet. Spørgsmålet var, om EAW-proceduren, som fokuserer på hurtighed, tilsidesatte disse rettigheder, og om EU-rettens forrang i så fald tvang Bulgarien til at tilsidesætte sine egne nationale beskyttelsesregler for at sikre EAW-systemets effektivitet.

Domstolen fastslår, at de omtvistede EU-retlige principper ikke pålægger den udstedende judicielle myndighed en forpligtelse til at fremsende den nationale arrestordre og oplysningerne om prøvelsesmuligheder til den eftersøgte person, mens vedkommende befinder sig i den fuldbyrdende medlemsstat og ikke er overgivet.

Begrundelse for Afgørelsen

Domstolen bygger sin argumentation på retspraksis (bl.a. C-649/19) og EAW-systemets formål:

• Tostrenget beskyttelse: Chartrets artikel 6 og 47 sikrer beskyttelse på to niveauer: ved vedtagelsen af den nationale arrestordre og ved udstedelsen af den europæiske arrestordre (præmis 50). Retten til en effektiv domstolsbeskyttelse kræver ikke et "tredje niveau" af beskyttelse før overgivelsen.
• Tilstrækkelig information: EAW-formularen (artikel 8 i Rammeafgørelse 2002/584) sikrer, at den eftersøgte i den fuldbyrdende stat informeres tilstrækkeligt om grundlaget for anholdelsen, hvilket opfylder kravene i EMRK artikel 5, stk. 2 og 4, og Chartret artikel 6 (præmis 59).
• EAW's Formål: Formålet med EAW er forenkling og hurtig overgivelse. Hvis den udstedende myndighed skulle fremsende yderligere nationale akter og information om retsmidler før overgivelse, ville det komplicere og forsinke processen, hvilket ville bringe målet om hurtig fuldbyrdelse i fare (præmis 78-79).