Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Tjekkiet, Irland, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater, Italien
Generaladvokat
Wahl
Sagen omhandler to anmodninger om præjudiciel afgørelse fra den regionale forvaltningsdomstol i Lazio, Italien, vedrørende de italienske myndigheders krav om, at udenlandsk etablerede udbydere af informationssamfundstjenester – herunder onlinesøgemaskiner (Google Ireland Ltd) og onlineformidlingstjenester (Eg Vacation Rentals Ireland Ltd) – skal overholde særlige administrative og økonomiske forpligtelser i Italien.
De omstridte nationale foranstaltninger, som blev indført for at sikre en tilstrækkelig og effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 (P2B-forordningen), pålagde de irske selskaber:
Selskaberne Google og EGVR gjorde gældende, at disse forpligtelser stred mod princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, navnlig princippet om hjemlandstilsyn i direktiv 2000/31/EF (E-handelsdirektivet), da de pålagde tjenesteudbydere etableret i andre medlemsstater byrder, der gik ud over lovgivningen i deres oprindelsesmedlemsstat (Irland).
Den forelæggende ret spurgte Domstolen, om EU-retten er til hinder for sådanne nationale regler, der medfører yderligere byrder, samt om de italienske regler i givet fald skulle have været notificeret til Kommissionen i henhold til direktiv 2015/1535 eller 2000/31/EF.
Domstolen konkluderede, at artikel 3 i E-handelsdirektivet (2000/31/EF) er til hinder for de italienske foranstaltninger.
Domstolen fastslog, at de omtvistede italienske krav, herunder registreringspligten, indberetningspligten af selskabsstruktur og gebyrbetalingen, alle falder inden for det såkaldte »koordinerede område« som defineret i artikel 2, litra h), i E-handelsdirektivet, da de udgør krav, der skal opfyldes, når der udøves aktivitet som leverandør af informationssamfundstjenester.
Princippet om hjemlandstilsyn (artikel 3, stk. 2) forbyder modtagende medlemsstater (Italien) at begrænse den frie udveksling af informationssamfundstjenester fra en anden medlemsstat (Irland) af grunde, der henhører under det koordinerede område. De italienske foranstaltninger udgjorde derfor en begrænsning.
Domstolen undersøgte dernæst, om foranstaltningerne kunne begrundes som en fravigelse i henhold til direktivets artikel 3, stk. 4, hvilket kun er muligt, hvis betingelserne er kumulativt opfyldt og fortolkes strengt:
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenFolketinget har vedtaget en ny lov, der giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nye beføjelser til at føre tilsyn med, at danske platforme overholder EU's nye regler i Digital Services Act (DSA).
Erhvervsministeriet
Sagen omhandler en række italienske telekommunikationsoperatører (Vodafone Omnitel, Fastweb, Wind Telecomunicazioni, Telecom Italia og Sky Italia), der anfægtede afgørelser fra den italienske tilsynsmyndighed for kommunikation (AGCOM) om betaling af bidrag til dækning af AGCOM's driftsomkostninger. Operatørerne mente, at gebyrerne dækkede poster, der ikke var direkte relateret til myndighedens driftsomkostninger forudgående regulering af markedet, der vedrører udstedelse af tilladelser.
Tribunale amministrativo regionale per il Lazio forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om EU-retten, særligt tilladelsesdirektivet, er til hinder for en national lovgivning, der pålægger telekommunikationsoperatører at betale et gebyr til dækning af alle den nationale tilsynsmyndigheds omkostninger, som ikke finansieres af staten, hvor gebyrernes størrelse fastsættes på grundlag af operatørernes indtægter.
Danmark har skubbet på for at få EU til at sætte turbo på byrdelettelser. Derfor har det danske formandskab fremlagt en handlingsplan, der udnytter digitalisering efter dansk forbillede og løfter EU’s konkurrenceevne markant.
Regeringen har afgivet svar på 15 anbefalinger fra Erhvervslivets EU- og Regelforum.
Domstolen bemærkede, at tilladelsesdirektivet fastsætter regler for økonomiske byrder, som medlemsstaterne kan pålægge telekommunikationsvirksomheder. Domstolen præciserede, at administrationsgebyrer kun må dække omkostninger relateret til administration, kontrol og gennemførelse af den generelle tilladelsesordning, brugsrettigheder og særlige forpligtelser. Gebyrerne må ikke dække alle administrationsomkostninger afholdt af den nationale tilsynsmyndighed. Domstolen understregede, at gebyrerne skal være objektive, transparente og proportionale, og at de samlede gebyrindtægter ikke må overstige de samlede omkostninger ved de aktiviteter, de er beregnet til at dække.
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Belgiens forfatningsdomstol vedrørende en regional forpligtelse i Bruxelles...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af artik...
Læs mere