Afskedigelse af mandlig bestyrer under fædreorlov var i strid med ligebehandlingsloven

Sagen omhandler en mand, der blev ansat som bestyrer og ansvarshavende for en natklub i november 2018. I praksis varetog han ledelsen af en kaffebar, som blev drevet under samme CVR-nummer som natklubben. I april 2019 informerede klageren sin arbejdsgiver om, at han skulle være far og planlagde at afholde fædre- og forældreorlov fra slutningen af oktober 2019 til marts 2020.

Under afviklingen af sin orlov, den 31. december 2019, modtog klageren en opsigelse via en besked fra indehaveren. Begrundelsen for opsigelsen var, at kaffebaren skulle lukke senest i marts 2020 grundet manglende økonomisk bæredygtighed og høj husleje. Klageren var den eneste medarbejder, der blev opsagt på dette tidspunkt, hvilket arbejdsgiveren begrundede med hans længere opsigelsesvarsel som funktionær.

De juridiske tvistepunkter

Der opstod efterfølgende uenighed om de faktiske omstændigheder vedrørende lukningen:

• Tidspunkt for lukning: Mens arbejdsgiveren hævdede, at beslutningen om lukning var endelig i december 2019, indikerede interne beskeder og Facebook-opslag i februar og marts 2020, at driften fortsatte, og at man søgte lønkompensation.
• Omplaceringsmuligheder: Klageren argumenterede for, at han burde være blevet tilbudt omplacering til natklubben, da denne fortsatte driften. Arbejdsgiveren afviste dette med henvisning til, at natklubben kun havde deltidsansatte, og at klageren ikke var kvalificeret til natarbejde.
• Forskelsbehandling: Klageren påpegede, at hans barselsvikar og andre timelønnede medarbejdere blev tilbudt at fortsætte i natklubben, mens han som den eneste på orlov blev afskediget.

Arbejdsgiveren fastholdt, at afskedigelsen udelukkende var økonomisk motiveret af et betydeligt underskud i virksomheden, og at klagerens fravær ikke havde nogen indflydelse på beslutningen.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9. Da afskedigelsen fandt sted under klagerens orlov, fandt reglen om omvendt bevisbyrde anvendelse i medfør af Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Nævnets begrundelse

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at orloven ikke havde haft betydning for beslutningen om at afskedige klageren. Nævnet lagde særligt vægt på følgende:

• Manglende dokumentation: Der var uklarhed om hændelsesforløbet og det præcise tidspunkt for kaffebarens lukning.