Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører afvandingsforholdene ved en ejendom i Malling, hvor ejeren (klager) har oplevet udfordringer med overfladevand og risiko for oversvømmelse af sin kælder. Klager anførte, at Aarhus Kommune var ansvarlig for at aflede vejvand, der strømmer ind på ejendommen, og at kommunen burde sikre, at et eksisterende privat dræn havde tilstrækkelig kapacitet til både vejvand og spildevand.
Aarhus Kommune vurderede, at vandproblemerne skyldtes en naturlig strømning af vand i terrænet, da ejendommen ligger i en lavning. Kommunen påpegede, at vejens forløb har været uændret siden 1954, og at man løbende har etableret forskellige tiltag for at forbedre afvandingen uden at ændre på det overordnede opland.
| Årstal | Tiltag foretaget af Aarhus Kommune |
|---|---|
| 1951 | Servitut om medbenyttelse af drænsystemet |
| 2009-2016 | Etablering af asfaltvulster, kantsten og rendestensbrønde |
| 2021 | Ny Ø600 brønd og udskiftning af ledning til Ø160 |
Klager gjorde gældende, at kommunen ved at etablere nye brønde har optaget en for stor del af drænets kapacitet, hvilket hindrer afledningen af vand fra ejendommen. Klager mente desuden, at kommunen i henhold til Vandløbsloven § 35, stk. 2 var ansvarlig for drænets kapacitet og vedligeholdelse som følge af de foretagne ændringer. Kommunen afviste dette og anførte, at dræn generelt ikke dimensioneres til ekstremhændelser, og at det står lodsejerne frit for at søge om en kapacitetsudvidelse efter .
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Aarhus Kommunes afgørelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af, at der ikke var sket ændringer i strid med Vandløbsloven § 6, stk. 1, da selve vejanlægget har været uændret siden 1954.
Nævnet vurderede, at kommunens fortsatte brug af drænet ikke krævede en ny tilladelse efter Vandløbsloven § 63. Dette skyldes dels, at der er afledt vand til drænet siden 1950'erne, hvilket har skabt en berettiget forventning hos kommunen (passivitet), og dels at de nyetablerede brønde ligger inden for det eksisterende afstrømningsopland.
"Miljø- og Fødevareklagenævnet finder [...] at Aarhus Kommunes medbenyttelse af drænet ikke kræver en medbenyttertilladelse efter Vandløbsloven § 63, allerede fordi det fremgår af sagens oplysninger, at der er afledt vejvand til drænet siden 1950’erne, hvorfor kommunen og lodsejerne i området i en længere årrække har indrettet sig i tillid til, at medbenyttelsen var lovlig."
I forhold til drænets kapacitet og vedligeholdelse fastslog nævnet følgende:
Afslutningsvis bemærkede nævnet, at afgørelsen er endelig og ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 6.
KlimatilpasningRapport fra Envidan om spildevandsforsyningsselskabernes beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed ved investeringer i løsninger til håndtering af udfordringer med terrænnært grundvand.
KlimatilpasningKlimatilpasning
Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes påbud om genetablering af et dræns afvandingsevne på en ejendom i Ebeltoft. Baggrunden for sagen var en anmeldt oversvømmelse på en nærliggende ejendom, hvilket førte til en undersøgelse af lokalområdets dræningssystem.
Et drænsystem blev etableret i sommerhusområdet mellem 1944 og 1960 for at afhjælpe vandlidende forhold. I 1972 fastlagde Landvæsensnævnet en økonomisk partsfordeling for drænets vedligeholdelse, hvor Syddjurs Kommune blev pålagt at vedligeholde drænet på grundejernes regning.
I december 2017 gennemførte kommunen en sondeundersøgelse, som afslørede en forhindring i rørledningen syd for klagers sommerhus' anneksbygning. Kommunen vurderede, at annekset var opført uden hensyn til rørledningens beliggenhed. På baggrund heraf meddelte Syddjurs Kommune den 23. marts 2018 et påbud om genetablering af drænets afvandingsevne med hjemmel i .
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Miljøminister Magnus Heunicke underskriver i dag en forståelsesaftale med Aarhus Kommune for at bidrage med viden og vejledning i kommunens arbejde med at undersøge muligheder for klimatilpasning af et lavtliggende beboelsesområde i Vejlby Risskov. Her er villakvarterer truet af oversvømmelser, der kan medføre store samfundsøkonomiske tab, omkostninger for boligejere og samtidig gå ud over den rekreative benyttelse af naturen i området.
Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at annekset blev bygget før Landvæsenskendelsen fra 1972, og at der ikke var gravet eller bygget siden. Klageren hævdede desuden, at annekset ikke var placeret ovenpå rørledningen, men ca. 1,5 meter vest for den, hvilket gav fri adgang til drænet. Klageren gjorde gældende, at vedligeholdelses- og reparationsarbejder påhvilede kommunen i henhold til 1972-kendelsen, og at kommunen manglede hjemmel til at træffe det pågældende påbud. Klageren havde selv foretaget en undersøgelse, der ikke viste forhindringer på det af kommunen angivne sted, men pegede på større avnbøge i skel som en mulig årsag. Klageren fastholdt klagen, da det ønskedes klarlagt, om kommunens fortolkning af lovgrundlaget var korrekt, og henviste til en ombudsmandsudtalelse vedrørende skelnen mellem vedligeholdelse og regulering.
Syddjurs Kommune oplyste, at rørbruddet var blevet repareret af Ahl Drænlaug, og at sagen derfor var afsluttet, da afvandingsevnen var genetableret. Kommunen forklarede sin praksis for løbende vedligeholdelse, som omfattede frigravning af udløb, tilsyn, rensning og punktvise reparationer, herunder udskiftning af enkelte rørstykker. Kommunen anførte, at udskiftning af længere ledningsstrækninger blev betragtet som en regulering og dermed den enkelte grundejers ansvar, især da mange dræn var gamle og i dårlig teknisk stand.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Holbæk Kommunes afgørelse om, at en rørledning under klagers matr...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Rudersdal Kommunes tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevan...
Læs mere