Intern sælger tilkendt 275.000 kr. i godtgørelse for afskedigelse under graviditet

Sagen omhandler en kvindelig intern sælger, der blev ansat i virksomheden i januar 2014. Klageren afholdt barsels- og forældreorlov med sit første barn fra april 2019 til januar 2020. Under hendes fravær besluttede virksomheden at fastansætte hendes barselsvikar med henblik på, at begge skulle arbejde i afdelingen efter klagerens tilbagekomst.

Kort efter sin returnering til arbejdet i marts 2020, meddelte klageren sin arbejdsgiver, at hun var gravid med sit andet barn. I denne periode oplevede virksomheden økonomiske udfordringer, som ifølge indklagede skyldtes en generel omsætningsnedgang forstærket af coronakrisen. Virksomheden iværksatte derfor en række personalemæssige tilpasninger og afskedigelser.

Centrale tvistepunkter i sagen

• Arbejdsopgaver: Klageren hævdede, at hun efter sin tilbagekomst fik frataget sine oprindelige opgaver til fordel for den tidligere barselsvikar og blev sat til ad hoc-opgaver. Virksomheden bestred dette og anførte, at opgavemængden blot var reduceret pga. deltid.
• Kompetencevurdering: Virksomheden fremlagde et kompetenceskema, hvor klageren scorede lavest blandt de ansatte i salgsafdelingen. Klageren bestred validiteten af dette skema og anførte, at hun aldrig var blevet præsenteret for det.
• Lønregulering: Klageren gjorde gældende, at hun blev nægtet lønstigning med henvisning til sit fravær under barsel, hvilket virksomheden afviste med henvisning til den generelle økonomi.

Virksomheden valgte i maj 2020 at afskedige klageren som led i en større sparerunde, hvor i alt ni medarbejdere blev opsagt. Klageren mente, at udvælgelsen af netop hende var direkte begrundet i hendes graviditet og tidligere barselsfravær, mens indklagede fastholdt, at det beroede på en saglig vurdering af, hvem der bedst kunne undværes under de givne økonomiske omstændigheder.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnets begrundelse og bevisbyrde

Da afskedigelsen fandt sted under klagerens graviditet, fandt reglen om omvendt bevisbyrde anvendelse jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Det påhvilede derfor indklagede at godtgøre, at graviditeten ikke havde haft indflydelse på beslutningen om at afskedige klageren.

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende:

• Indklagede havde ikke fremlagt tilstrækkelig skriftlig dokumentation (f.eks. regnskabsbilag) for den økonomiske situation, der nødvendiggjorde afskedigelserne.