Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mandlig ansøger, der søgte en af fire ledige stillinger som kontormedhjælper på deltid hos en virksomhed. Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt et afslag begrundet i ansøgerens status som fleksjobber udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.
Klageren var i 2016 ude for en ulykke, hvor han faldt ned fra en stige og pådrog sig varige skader i skulder, nakke og knæ. En speciallægeerklæring fra 2018 konstaterede, at tilstanden var stationær med betydelige fysiske begrænsninger, særligt ved knæbelastende arbejde og enhver form for fysisk aktivitet. Som følge heraf blev klageren i december 2020 tilkendt fleksjob med en vurderet effektiv arbejdstid på 9 timer om ugen.
I sommeren 2021 opslog virksomheden stillinger som kontormedhjælpere med en angivet arbejdstid ned til én time ugentligt. Klageren søgte en af disse stillinger og vedlagde sit CV, hvoraf hans skånebehov og fleksjobbevilling fremgik. Skånebehovene omfattede blandt andet:
Kort efter modtog klageren et afslag med den direkte begrundelse: "desværre har vi ikke mulighed for at tilbyde fleksjob". Da klageren bad om en uddybning, svarede virksomheden, at deres behov ikke matchede de timer, klageren kunne arbejde.
Klageren gjorde gældende, at afslaget var direkte forskelsbehandling. Han påpegede, at jobopslaget lagde op til meget fleksible arbejdstider og lave timetal, hvilket burde harmonere med en fleksjobansættelse.
Virksomheden anførte derimod, at de generelt er en rummelig arbejdsplads med flere ansatte i fleksjob. De forklarede, at timetallet på én time i opslaget alene var en teknisk detalje i jobcentrets skabelon, og at det faktiske behov var mere svingende, hvilket efter deres vurdering ikke matchede klagerens profil.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, at klageren ikke kom i betragtning til stillingen.
Nævnet fastslog indledningsvist, at klageren på grund af sine varige fysiske begrænsninger og tilkendelsen af fleksjob havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Da virksomheden eksplicit begrundede afslaget med, at man ikke kunne tilbyde fleksjob, fandt nævnet, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling jf. .
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde opfyldt deres tilpasningsforpligtelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a.
Begrundelsen herfor var:
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 12.500 kr. efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7. Ved fastsættelsen af beløbet lagde nævnet vægt på, at der var tale om en stilling med et meget begrænset timetal, der bar præg af at være en bibeskæftigelse.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Denne sag omhandler en borger, der har indbragt en klage over et afslag på bevilling af fleksjob. Klageren, som har et handicap, mener, at afgørelsen fra myndighederne udgør ulovlig forskelsbehandling og forhindrer adgang til arbejdsmarkedet på lige vilkår. Sagen har været gennem flere instanser, herunder kommunen og Ankestyrelsen, som alle har fastholdt afslaget på fleksjob.
Ligebehandlingsnævnets sekretariat afviste oprindeligt at behandle sagen med den begrundelse, at afslag på fleksjob ikke blev anset for at falde inden for anvendelsesområdet i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Sekretariatet vurderede dengang, at beslutningen om berettigelse til fleksjob ikke havde den fornødne relation til beskæftigelse eller anvisning af beskæftigelse, som er en forudsætning for at anvende loven.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Mennesker med handicap – især med et større handicap – har lavere beskæftigelse end personer uden handicap. Fleksible arbejdsvilkår og accept af øget sygefravær er to af de forhold, der ifølge de beskæftigede med handicap har hjulpet dem til at lande et job – og to af de forhold, som de jobsøgende har på ønskelisten.
Klageren har efterfølgende indsendt en klage over sekretariatets afvisning og fremhæver følgende aspekter:
Sagens kerne er herefter, om myndighedernes administration af fleksjobordningen er underlagt de generelle principper om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Sagen omhandler en person, der efter en alvorlig trafikulykke i 2004 har lidt af vedvarende kognitive forstyrrelser, sme...
Læs mereSagen omhandler en uddannet tømrer, der blev ansat i et fleksjob som servicemedarbejder på en campingplads. Klageren, de...
Læs mereStyrket beskyttelse af LGBTI-personer og personer med handicap mod forskelsbehandling og hadforbrydelser
Afskedigelse af medarbejder i fleksjob efter ønske om nedsat arbejdstid var ulovlig forskelsbehandling
