Godkendelse af varmeregnskab baseret på graddageberegning og delvis aflæsning

Sagen omhandler en tvist om et varmeregnskab for perioden 1. februar 2023 til 30. november 2023 for et lejemål i Vanløse. Udlejer opkrævede en efterbetaling på 4.219,39 kr., hvilket lejer gjorde indsigelse imod. Lejeren anførte, at han var chokeret over den høje regning og mente ikke, at han kunne kontrollere varmen i lejligheden, da han påstod, at denne styredes udefra. Lejer satte desuden spørgsmålstegn ved det registrerede kWh-forbrug og påpegede, at et normalt forbrug burde være væsentligt lavere.

Parternes argumenter og målerfirmaets oplysninger

Målerfirmaet oplyste, at der kun var foretaget konkret aflæsning for perioden fra den 25. august 2023 til regnskabsårets afslutning. Dette skyldtes, at montøren ikke havde fået adgang til lejemålet ved tidligere besøg i 2022. Forbrugsperioden fra den 1. februar 2023 til den 24. august 2023 var derfor beregnet ud fra:

• Sidste kendte varmeforbrug
• Graddage (mål for varmebehov baseret på udetemperatur)
• Kalenderdage

Udlejer fastholdt regnskabet og anførte, at formalia i Lejeloven § 73 var overholdt. Målerfirmaet bemærkede desuden, at en beregning udelukkende baseret på graddage ud fra det faktisk målte forbrug i efteråret ville have resulteret i en endnu højere regning for lejeren, hvorfor man havde valgt den mest gunstige beregningsmetode for lejer.

Huslejenævnet besluttede at godkende varmeregnskabet i sin helhed. Nævnet konstaterede indledningsvist, at udlejer havde overholdt tidsfristerne for fremsendelse af regnskab i henhold til Lejeloven § 75 samt de formelle krav i Lejeloven § 73.

Nævnets hovedkonklusioner

• Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte de anvendte beregningsmetoder.
• Det blev lagt til grund, at det er fast praksis at anvende graddage og kendt forbrug, når en måler i dele af perioden ikke har fungeret eller ikke har kunnet aflæses, hvilket ikke strider mod målerbekendtgørelsen.
• Nævnet lagde vægt på, at målerfirmaet havde valgt den beregningsmodel, der var mest fordelagtig for lejeren.
• Vedrørende el-regnskabet tog nævnet ikke stilling, da udlejer havde trukket denne del af indbringelsen efter at have fremsendt et korrigeret regnskab til lejer med tilbagebetaling, jf. Lejeloven § 77.

Udlejer fik dermed medhold i sagen vedrørende varmeregnskabet, og der blev ikke pålagt udlejer tillægsgebyr.