Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler Landsskatterettens (LSR) vurdering af Skattestyrelsens opkrævning af 176.797 kr. i ølafgift for varer indkøbt i Tyskland i perioden 2015 til 2020. Afgiftspligten indtræder, når en privatperson indkøber varer, og omfanget overstiger, hvad der må anses for at være til personens eget brug, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 6a, stk. 1.
Skattestyrelsen baserede opkrævningen på registreringer fra klagerens personlige loyalitetskort (et "[...]-kort") anvendt ved indkøb hos en tysk grænsehandelsvirksomhed. Skattestyrelsen mente, at de kontinuerlige og enorme mængder af øl – over 60.000 liter i alt – væsentligt oversteg privat forbrug. Styrelsen påkaldte sig desuden reglerne om ekstraordinær ansættelse på grund af grov uagtsomhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, for at opretholde krav, der ellers var forældede, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.
Klageren hævdede, at indkøbene var til eget forbrug, gæster og fester, og at kortet ofte var blevet udlånt til venner og bekendte, også når klageren ikke selv var med på turen.
LSR differentierede i sin afgørelse mellem indkøb, der alene var registreret på loyalitetskortet, og indkøb, hvor der forelå yderligere oplysninger om forudbestilling:
Køb uden forudbestilling: LSR fandt, i lighed med SKM2023.97.LSR og SKM2025.62.LSR, at et loyalitetskort, som det pågældende, ikke er indrettet til udelukkende at kunne anvendes af klageren selv. Da kortet er et fysisk ihændehaverkort uden kontrolmekanismer som pinkode eller ID-tjek, og da der ikke forelå yderligere objektive oplysninger, havde registreringerne på kortet ikke i sig selv en tilstrækkelig objektiv bevisværdi. Skattestyrelsen havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at klageren havde indkøbt og indført denne del af varemængden, og afgiften for denne del bortfaldt.
Køb med forudbestilling: For 126 indkøbsdatoer var klagerens fulde navn og/eller e-mail registreret som tilknyttet forudbestillingen. LSR fandt, at denne kombination af kortregistrering og forudbestillingsoplysninger skabte en formodning for, at klageren selv havde foretaget indkøbene. Da mængden af øl ved disse lejligheder (142 til 427 liter pr. tur) væsentligt oversteg den vejledende mængde på 110 liter for afgiftsfrihed (jf. Rådets direktiv 2008/118/EF artikel 32, stk. 3), påhvilede det klageren at godtgøre, at varerne var til eget brug, jf. .
Klagerens oplysninger og estimerede forbrug blev ikke underbygget af tilstrækkelige objektive kendsgerninger. LSR fandt derfor, at den forudbestilte mængde ikke var til eget brug, og klageren hæftede for afgiften, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 27, stk. 9.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de varer, der var forudbestilt af klageren, og ændrede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende den øvrige varemængde, hvorefter afgiften nedsattes til 0 kr.
Den beløbsmæssige opgørelse, som følger af denne ændring, blev overladt til Skattestyrelsen i overensstemmelse med Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 5.
Ankenævnet på EnergiområdetEn forbruger har fået medhold i, at han havde krav på gebyrfri frakobling af gasforsyningen, selvom han ikke havde afkrydset et specifikt felt i selskabets opsigelsesformular.
SkatteministerietSkatteministeriet
Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af 60.668 kr. i ølafgift fra klageren for øl indkøbt i Tyskland i perioderne 11. marts 2015 til 12. december 2017 og 8. januar 2019 til 17. december 2019. Indkøbene blev registreret via klagerens personlige loyalitetskort fra en tysk grænsebutik.
Skattestyrelsen opkrævede afgiften med den begrundelse, at de indkøbte mængder øl (23.862 liter fordelt på 195 ture) oversteg, hvad der kunne anses for at være til eget brug, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2. De henviste til, at varer indført med henblik på videresalg eller medbragt for andre personer, der ikke deltog i rejsen, ikke anses for at være til eget brug. Da klageren ikke forudanmeldte købene og indbetalte afgiften i henhold til , blev afgiften opkrævet efter og . For de ældste perioder (2015-2017 og dele af 2018) anvendte Skattestyrelsen reglerne om ekstraordinær ansættelse, idet de mente, at klageren havde handlet minimum groft uagtsomt ved ikke at anmelde indførslerne, jf. . Skattestyrelsen fastholdt, at loyalitetskortet var personligt og ikke måtte overdrages, og at klageren ikke havde dokumenteret, at andre havde foretaget købene, eller at en del af købene var til eget brug.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
Afgiftssatser i lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven)
Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af afgiften til 0 kr. med den begrundelse, at hun ikke alene havde indkøbt og indført alle de varer, der fremgik af loyalitetskortets registreringer. Klagerens ægtefælle oplyste, at kortet var blevet lånt ud, og at de havde kørt for andre. Klageren anførte desuden, at nogle indkøb i 2017 var til brug ved svigerforældrenes guldbryllup, og at husstandens eget forbrug var ca. 1 kasse øl pr. dag. Klageren fremlagde pasoplysninger som dokumentation for udrejse i perioder, hvor der var foretaget køb, hvilket Skattestyrelsen delvist imødekom.
Landsskatteretten lagde til grund, at loyalitetskortet er et fysisk ihændehaverkort, der ikke kræver pinkode eller identifikation ved brug, og at der ikke fremgår identitetsoplysninger på kortet udover et kortnummer. Retten bemærkede, at kortet ikke er et betalingskort, men udelukkende giver adgang til optjening og brug af bonuspoint. Selvom vilkårene for loyalitetsprogrammet angiver, at kortet er
Sagen omhandler en afgørelse fra Skattestyrelsen, hvor en borger blev opkrævet 151.961 kr. i ølafgift for en stor mængde...
Læs mereSagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af 101.819 kr. i ølafgift hos en klager for indkøb af 39.436 liter øl i Tysk...
Læs mere