Strukturerede obligationer baseret på valuta beskattes som fordring i fremmed valuta

For USD 2011 beregnes afkastet som den procentvise stigning i USD/DKK gange en deltagelsesgrad og det nominelle beløb. Hvis USD/DKK er faldet, er afkastet 0 kr., og obligationen indfries til kurs 100. Deltagelsesgraden fastsættes ved udstedelsen og skal være over 100%.

Dollar Dækning 2011 er ikke hovedstolssikret. Hvis slutværdien af USD/DKK falder mere end 15% i forhold til startniveauet, udløber obligationen til en kurs, der er fratrukket det procentvise fald, der overstiger denne barriere.

Spørgeren mente, at da obligationerne udelukkende reguleres i forhold til valutaudviklingen (USD/DKK), skal de skatteretligt anses for en fordring i fremmed valuta. Dette medfører, at beskatning for fysiske personer skal ske efter Kursgevinstloven § 16 (realisationsprincippet), og ikke efter reglerne for finansielle instrumenter i Kursgevinstloven § 29, stk. 3 (lagerprincippet).

Spørgsmålene, som Skatterådet skulle tage stilling til, var:

1. Vil fysiske personers investering i produktet USD 2011 være omfattet af kursgevinstlovens § 16?
2. Vil fysiske personers investering i produktet Dollardækning 2011 være omfattet af kursgevinstlovens § 16?

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og besvarede begge spørgsmål med Ja.

Skatterådet bekræftede dermed, at fysiske personers investeringer i de strukturerede obligationer, USD 2011 og Dollar Dækning 2011, er omfattet af Kursgevinstloven § 16 og skal beskattes efter realisationsprincippet.

Begrundelse

Indledningsvist fastslog Skatterådet, at afkastet på obligationerne ikke kunne kvalificeres som renteindtægt, da afkastets størrelse først kunne fastsættes ved obligationens udløb. Afkastet skulle derfor behandles som kursgevinst, hvis beskatning følger reglerne i Kursgevinstloven.

Selvom strukturerede obligationer som udgangspunkt er omfattet af reglerne for finansielle instrumenter i Kursgevinstloven § 29, stk. 3 (lagerprincippet), gælder en undtagelse i § 29, stk. 3, 2. pkt., for fordringer, hvor gevinsten for personer er omfattet af Kursgevinstloven § 16 (fordringer i fremmed valuta).

Begge obligationsprodukter blev anset for at være fordringer i udenlandsk valuta, jf. Kursgevinstloven § 1, stk. 2.

Det afgørende moment var, at ifølge Kursgevinstloven § 29, stk. 3, 4. pkt., bortfalder undtagelsen i § 16, hvis fordringen "herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag".

Skatterådet lagde vægt på, at obligationerne i det konkrete tilfælde alene blev reguleret på baggrund af udviklingen i USD/DKK. Den deltagelsesgrad, der fastlægges ved udstedelsen, udgjorde ikke et yderligere grundlag for reguleringen. Fordi der ikke forelå regulering efter et andet grundlag end valuta, var obligationerne ikke omfattet af Kursgevinstloven § 29, stk. 3 og skulle derfor beskattes efter reglerne for fordringer i fremmed valuta i § 16.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at NyVækst2008-obligationen ikke var en indeksobligation i Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2's forstand, men en forrentet obligation i fremmed valuta, jf. Kursgevinstloven § 16, som derfor kunne indgå i virksomhedsordningen. Argumentationen var baseret på, at en naturlig ordlydsfortolkning af indeksobligationer omfatter obligationer reguleret efter et indeks, og at en eller flere valutakurser ikke udgør et indeks. Klager henviste til definitioner fra Finansrådet og argumenterede for, at begreberne i virksomhedsskatteloven og kursgevinstloven skulle fortolkes ens. Det blev anført, at der var sket en uhjemlet praksisændring fra Skats side siden 2006, med henvisning til tidligere Ligningsrådsafgørelser som SKM2003.409LR og SKM2003.410LR, som klager mente var uforenelige med den nye praksis i SKM2006.307SR. Klager bestred også påstanden om skatteudnyttelse og fremhævede, at lovgiver udtrykkeligt har taget stilling til, hvilke aktiver der kan medtages i virksomhedsordningen.