Tvist om overenskomstdækning for medicinstuderende ved Gentofte Hospital: Lægevikar- eller sygeplejevikaroverenskomst

Hovedargumenter

• FADL argumenterede for, at regionen er bundet af de udstedte ansættelsesbreve og lokale aftaler, der specifikt henviser til Lægevikaroverenskomsten. Da de studerende var ansat som tilkaldevikarer (vagt-til-vagt), udløser enhver vagt over 7,4 timer overarbejdsbetaling jf. overenskomstens § 3, stk. 3.
• Region Hovedstaden gjorde gældende, at der var tale om en administrativ fejl i HR-afdelingen. De fremførte, at arbejdet reelt var et løbende ansættelsesforhold i hold, ikke enkeltstående tilkaldevagter, og at opgaverne (som f.eks. at holde sårhager under operationer) kunne udføres af portører eller sygeplejersker.

Opmanden gav FADL medhold i, at Region Hovedstaden var forpligtet til at følge Lægevikaroverenskomsten for den pågældende periode.

Rettens begrundelse

Opmanden lagde afgørende vægt på det aftaleretlige grundlag. Da Region Hovedstaden selv havde udstedt ansættelsesbreve, der direkte refererede til Lægevikaroverenskomsten, havde de studerende en berettiget forventning om at være omfattet af denne.

• Bindende tilsagn: Regionen kunne ikke med tilbagevirkende kraft korrigere en intern "misforståelse" i HR-afdelingen til skade for de ansatte.
• Overarbejde: Da de studerende ifølge deres ansættelsesbreve var tilkaldevikarer, skulle hver vagt betragtes som en enkeltstående tjeneste. Dette medfører, at alt arbejde ud over 7,4 timer pr. vagt skal afregnes som overarbejde med et tillæg på 50%.
• Bod: Retten fandt, at regionen havde begået et bodspådragende overenskomstbrud ved ikke af egen drift at have afregnet overarbejdet korrekt, især da retsstillingen tidligere var fastlagt ved voldgiftskendelser i 2002 og 2007.

Afgørelsens resultater:

• Region Hovedstaden skal efterbetale overarbejde for perioden 20. april 2015 til 24. april 2020.
• Region Hovedstaden skal betale en bod på 100.000 kr. til FADL.
• Krav stiftet før 20. april 2015 blev anset for forældede.

Den 10. september 2015 indgik A og B en uddannelsesaftale, hvor A skulle uddannes som tjener. Uddannelsen fandt sted på B's passagerskib, S, der sejler ruten X-Y. Skibet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). I uddannelsesaftalen var den kollektive overenskomst angivet som "Dansk Metal’s Maritime Afdeling/Danmarks Rederiforening/B", hvilket parterne var enige om henviste til Særoverenskomst for kokkelærlinge mellem B og Dansk Metals Maritime Afdeling for skibe registreret i DIS. Lønnen var fastsat til 17.314 kr. pr. måned, og arbejdstiden var 37 timer pr. uge. Uddannelsesaftalen blev ophævet efter gensidig aftale den 31. marts 2017.

Tvistens kerne

Kernen i tvisten var, hvorvidt Elevoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration fandt anvendelse for A's ansættelsesforhold, eller om kun DIS-overenskomster var gældende. Parterne var enige om, at Overenskomst for tjenere mellem B og 3F Privat Service, Hotel og Restauration ikke indeholder bestemmelser om tjenerelever og derfor ikke fandt anvendelse. Desuden var Dansk Metal og Rederiforeningen ikke uddannelsesansvarlige organisationer i det faglige udvalg for tjeneruddannelsen.

Retsgrundlag og parternes anbringender

Sagen blev vurderet i lyset af Erhvervsuddannelseslovens § 55, som fastsætter regler for elevers løn, herunder at den mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Desuden var Ansættelsesbevislovens § 1 relevant i forhold til kravet om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, idet loven ikke gælder for personer omfattet af sømandsloven. Centralt stod også Lov om international skibsregistrering § 10, der fastslår, at kollektive overenskomster for ansatte på DIS-registrerede skibe udtrykkeligt skal angive, at de kun gælder for sådan beskæftigelse. Forarbejderne til denne lov understreger formålet med at bevare handelsflåden under dansk flag ved at tillade lavere driftsomkostninger, herunder gennem specifikke DIS-overenskomster.

A's anbringender: A gjorde gældende, at den gældende overenskomst var Elevoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, da Dansk Metal Maritim ikke organiserer tjenere eller er part i det faglige tjenerudvalg. A fastholdt, at DIS-registreringen ikke udelukker aflønning efter denne elevoverenskomst, dog uden skattefrihed. A krævede desuden betaling for tiden mellem morgenvagtens afslutning og aftenvagtens påbegyndelse i henhold til elevoverenskomstens § 5, stk. 5. Vedrørende ansættelsesbevisloven gjorde A gældende, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, da den henviste til en ikke-gældende overenskomst, hvilket udgjorde en skærpende omstændighed.

B's anbringender: B anførte, at kun DIS-overenskomster finder anvendelse for tjenesteforhold om bord på DIS-registrerede skibe, og at den påberåbte elevoverenskomst derfor ikke kunne anvendes. B forklarede, at de havde forsøgt at indgå en DIS-overenskomst for tjenerelever med 3F, men da dette ikke lykkedes, blev der midlertidigt anvendt DIS-overenskomsten for kokkelærlinge efter aftale med Metal Maritime. B fastholdt, at A var aflønnet højere end foreskrevet i denne overenskomst. Vedrørende ansættelsesbevisloven gjorde B gældende, at A som søfarende ikke var omfattet af Ansættelsesbevislovens § 1, stk. 1, og subsidiært at uddannelsesaftalen indeholdt korrekte oplysninger. B bestred desuden A's kravopgørelse som værende behæftet med fejl.