Afskedigelse af tillidsrepræsentant grundet tvingende årsager vedrørende væsentligt ringere kvalifikationer under sparerunde

Hovedargumenter

Kommune 1 (Arbejdsgiver):

• Der forelå en arbejdsmangelsituation (stillingsnedlæggelse), og As afskedigelse var sagligt begrundet i tvingende driftsmæssige årsager.
• A var så meget ringere kvalificeret, at afgørende hensyn til driften tvang kommunen til at beholde kollegaerne og afskedige A.
• Dette blev understøttet af omfattende kritik, herunder at A havde en meget smal faglig profil, manglede omstillingsevne, mistede overblikket og var markant bagud i behandlingen af gravetilladelser.
• Kommunens omplaceringspligt var opfyldt, da A hverken i Sektion ZZ eller andre steder i forvaltningen kunne bestride ligeartet arbejde uden egentlig omskoling, primært på grund af hendes dokumenterede manglende kapacitet og faglige begrænsninger.

Teknisk Landsforbund (Lønmodtager):

• Det er ikke tilstrækkeligt, at kollegaerne er dygtigere; A kunne på forsvarlig vis bestride sit job, og afskedigelsen var derfor ikke tvingende påkrævet i henhold til TR-beskyttelsesreglerne.
• Arbejdsgiveren har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at netop A skulle afskediges, da hendes opgaver fortsat skulle løses af teamet.

En medarbejder med tillidsrepræsentantbeskyttelse kan i tilfælde af arbejdsmangel kun afskediges, hvis medarbejderen er så meget ringere end kollegaerne inden for et fælles arbejdsområde, at afgørende hensyn til driften tvinger til at beholde kollegaerne og afskedige medarbejderen med tillidsrepræsentantbeskyttelse.

Arbejdsretten, ved opmanden Thomas Rørdam, tager Kommunernes Landsforenings frifindelsespåstand til følge. Kommune 1 frifindes for kravet om godtgørelse.

Rettens begrundelse

Opmanden fastslog, at der forelå en arbejdsmangelsituation som følge af den politisk besluttede besparelse og stillingsnedlæggelse i Teknik- og Miljøforvaltningen. Ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal arbejdsgiveren godtgøre, at der foreligger tvingende årsager.

• Opmanden fandt, at Kommune 1 havde godtgjort, at A var så meget ringere end kollegaerne i hendes team, at afgørende hensyn til driften tvang kommunen til at beholde kollegaerne og afskedige A.
• Der blev lagt vægt på ledelsens udtalelser og evalueringsskemaet, som dokumenterede, at A bedømtes lavest blandt sektionens 22 medarbejdere i faglige, opgavemæssige og personlige kvalifikationer.
• Det blev bemærket, at kommunens valg om at nedlægge As stilling og overføre hendes opgaver havde baggrund i, at det ville have været væsentligt vanskeligere at foretage opgaveoverførsel fra en hvilken som helst anden teammedarbejder end A, hvis hun fortsat skulle indgå i teamet.
• Opmanden lagde vægt på følgende dokumenterede problemer:
  • A var markant bagud i forhold til kollegaer med sagsudtræk og behandling af gravetilladelser.
  • A havde en meget smal faglig profil og evnede ikke sager med smule kompleksitet.
  • A havde generelt behov for støtte fra kollegaer for at klare sine opgaver, hvilket belastede teamet.
• Endelig blev det godtgjort, at Kommune 1 ikke havde overtrådt omplaceringspligten. Opmanden fandt, at der ikke var andre stillinger i kommunen, som A kunne kræve at blive omplaceret til, da omplaceringspligten kun omfatter ligeartet arbejde, og As bedømmelse udelukkede hende fra de øvrige specialiststillinger i forvaltningen.
• Samlet set var afskedigelsen sagligt begrundet i tvingende årsager.

Parternes argumenter og faktiske omstændigheder

Klageren modtog i november 2010 varsel om påtænkt afskedigelse, mens hun var gravid og tæt på sin barselstermin. Kommunen argumenterede for, at udvælgelsen skete ved at vælge medarbejdere "til" fremfor "fra". Klageren blev ifølge kommunen ikke valgt til, da hun angiveligt manglede specifikke faglige kompetencer og kurser, som de tilbageværende medarbejdere besad, herunder viden om specialiserede behandlingsmetoder og hjælpemiddelformidling.

Klageren og hendes faglige organisation bestred dette og anførte, at:

• Hun var fuldt ud kvalificeret til de fremtidige opgaver.
• En påfaldende stor andel af de afskedigede medarbejdere i hendes team var på barselsorlov.
• Kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret forsøg på omplacering.
• Beslutningen bar præg af et vilkårligt skøn fremfor en saglig vurdering af hendes faktiske kompetencer.

Sagen rejste principielle spørgsmål om, hvorvidt en arbejdsgiver under en større sparerunde kan løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen af en medarbejder på barsel er objektivt begrundet og ikke har sammenhæng med orlovsperioden.