De nationale test afskaffes og erstattes af nye lineære Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk og matematik.
Elevplanen erstattes af en meddelelsesbog med få, væsentlige fokuspunkter for elevens udvikling for at styrke dialogen mellem skole og hjem.
Der indføres en styrket og tidligere indsats mod ordblindhed med risikotest og screening for læsevanskeligheder i 1. klasse.
Der indføres screening for højt begavede elever i 1. eller 2. klasse for at sikre tidlig identifikation og støtte.
Begrebet 'ikkeuddannelsesparat' afskaffes og erstattes af en mere positiv formulering.
Kvalitetsrapporter erstattes af årlige skoleudviklingssamtaler mellem kommune og skoleleder, og der indføres en udviklingsliste for skoler med behov for særlig opmærksomhed.
Lovforslaget udmønter en politisk aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Formålet er at skabe et system, der i højere grad understøtter elevernes læring og trivsel, styrker den tidlige indsats og forbedrer dialogen mellem skole, hjem og kommune.
Nyt Evaluerings- og Testsystem
Lovforslaget afskaffer de nuværende adaptive nationale test og indfører Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Disse nye test er lineære, hvilket betyder, at alle elever får det samme opgavesæt, i modsætning til de nuværende test, der tilpasser sig elevens niveau. Dette skal gøre testsituationen mere gennemskuelig.
Obligatoriske test: Der indføres obligatoriske test i:
Dansk (læsning): 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin.
Matematik: 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin.
Frivillige test: Der vil fortsat være mulighed for frivillige test i en række andre fag.
Placering: Testene skal som udgangspunkt afholdes i starten af skoleåret for at kunne bruges i undervisningsplanlægningen.
Forældreadgang: Forældre får ret til at anmode om adgang til opgaveformuleringer og deres barns besvarelser i de lineære test, når testperioden er afsluttet. Dette skal øge gennemsigtigheden og understøtte forældrenes mulighed for at hjælpe deres børn.
Fortrolighed: Testresultater for enkelte elever, klasser og skoler er fortsat fortrolige. Testopgaver til de nye lineære test er dog ikke længere omfattet af fortrolighed, men er beskyttet af ophavsret. Opgaver til adaptive test (frivillige test) forbliver fortrolige.
Styrket Tidlig Indsats og Opsporing
Lovforslaget styrker den tidlige indsats for elever med særlige behov.
Ordblindhed: Der indføres en pligt for skolerne til at tilbyde en risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin til elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, eller hvis forældre er ordblinde. Forældre får desuden et retskrav på at få deres barn testet én gang i 1. klasse. Fra skoleåret 2025/26 skal alle elever desuden screenes for læsevanskeligheder i 1. klasse med et nyt nationalt klassebaseret værktøj.
Høj begavelse: Skolens leder skal tilbyde elever, der viser tegn på høj begavelse, en screening på 1. klassetrin (kan udskydes til 2. klasse). Screeningen sker via nationale tjeklister. Hvis screeningen indikerer høj begavelse, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest via Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR).
Sprogvurdering: Der indføres et obligatorisk nationalt sprogvurderingsredskab i starten af børnehaveklassen for at sikre en ensartet og tidlig vurdering af alle børns sproglige forudsætninger.
Fra Elevplan til Meddelelsesbog
Den skriftlige elevplan afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog.
Formål: Meddelelsesbogen skal være et enkelt redskab til at understøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem.
Indhold: Den skal indeholde få, væsentlige og fremadrettede fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. For 1.-9. klasse er fokuspunkter i dansk og matematik obligatoriske. For elever med udfordringer skal iværksatte indsatser også fremgå. For 7.-9. klasse skal den indeholde oplysninger om elevens overvejelser om uddannelse.
Anvendelse: Meddelelsesbogen skal være skriftlig og gøres tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året. Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens arbejde med meddelelsesbogen.
Nyt System for Kvalitetsudvikling og Tilsyn
De hidtidige kvalitetsrapporter erstattes af en mere dialogbaseret tilgang.
Skoleudviklingssamtaler: Kommunalbestyrelsen skal årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med lederen for hver skole. Samtalen skal tage udgangspunkt i bl.a. testresultater og eventuelle udviklings- og handlingsplaner.
Udviklingsliste: Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder årligt en udviklingsliste over skoler, der har behov for styrket opmærksomhed for at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Udvælgelsen sker på baggrund af objektive kriterier (f.eks. faglige resultater korrigeret for socioøkonomi).
Udviklingsplan: For skoler på udviklingslisten skal kommunalbestyrelsen udarbejde en udviklingsplan med initiativer til at forbedre skolens kvalitet.
Handlingsplan: Ministerens mulighed for at pålægge en kommune at udarbejde en handlingsplan ved vedvarende dårlig kvalitet bibeholdes, og reglerne herom samles.
Øvrige Ændringer
Uddannelsesparathed: Begrebet 'ikkeuddannelsesparat' ændres til 'parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser' for at anvende en mere positiv og ressourceorienteret terminologi.
Madordninger: Kommuner får mulighed for at yde differentieret indkomstafhængigt tilskud til madordninger i folkeskolen.
Brobygning: Der åbnes for forsøg med mere fleksible rammer for brobygning i 10. klasse.
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft i etaper:
Del af loven
Ikrafttrædelsesdato
Hovedparten af loven (nye test, meddelelsesbog, skoleudviklingssamtaler m.v.)
1. august 2022
Ændring af begrebet 'ikkeuddannelsesparat'
1. oktober 2022
Screening for høj begavelse og obligatorisk nationalt sprogvurderingsredskab
1. august 2024
Obligatorisk screening for læsevanskeligheder i 1. klasse
Dette lovforslag indfører midlertidige ændringer i reglerne for afholdelse af nationale test i folkeskolen specifikt for skoleåret 2019/2020. Formålet er at håndtere den usikkerhed om testresultaternes pålidelighed på elevniveau, som blev påpeget i en evaluering fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) i februar 2020. Loven er baseret på en politisk aftale og sigter mod at skabe en overgangsordning, mens et nyt nationalt evaluerings- og bedømmelsessystem udvikles.
Baggrund og formål
En evaluering fra VIVE konkluderede, at selvom nationale test giver pålidelige data på aggregeret niveau (skole, kommune, land), er der betydelig usikkerhed forbundet med resultaterne for den enkelte elev. På denne baggrund blev der indgået en politisk aftale om at justere testsystemet for testperioden i foråret 2020. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der kræver lovændring.
Præcisering af vurderingskriterierne skal hjælpe lærere med at vurdere elevers faglighed ved praktiske/musiske prøver
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sat et arbejde i gang, der skal give lærere og censorer en fælles forståelse af, hvordan vurderingskriterierne ved de praktiske/musiske prøver i folkeskolen anvendes i praksis.
Nyt digitalt værktøj til at opdage læsevanskeligheder blandt elever i 1. klasse
Med lanceringen af læs1.dk bliver det nemmere at identificere elever med læsevanskeligheder, så elever kan få den rette støtte så tidligt som muligt.
Hovedændringer for skoleåret 2019/2020
Lovforslaget introducerer en række midlertidige justeringer:
Aspekt
Gældende regel (før loven)
Foreslået ændring (kun for 2019/2020)
Afholdelse af test
Obligatorisk for alle skoler i fastsatte fag og klassetrin.
Frivilligt for den enkelte skoleleder at beslutte, om test skal afholdes.
Undtagelser
Ingen (alle skal teste).
Obligatorisk for en repræsentativ stikprøve af klasser og for de 20% fagligt svageste skoler.
Forældreunderretning
Automatisk skriftlig underretning om elevens resultater.
Skriftlig underretning sker kun efter forældres anmodning.
Beregning af landsresultat
Baseret på resultater fra alle afholdte obligatoriske test.
Baseres udelukkende på den repræsentative stikprøve.
Frivillig afholdelse af test
Den centrale ændring er, at det i skoleåret 2019/2020 bliver frivilligt for den enkelte skoleleder at beslutte, om de obligatoriske nationale test skal afholdes. Beslutningen kan gælde for alle eller udvalgte fag og klassetrin. Hvis en skoleleder ikke træffer en aktiv beslutning om at fravælge testene, forbliver de obligatoriske. Kommunalbestyrelsen kan dog fastsætte overordnede rammer for skolernes beslutning i kommunen.
Obligatorisk testning for udvalgte grupper
For at sikre fortsat overvågning af det faglige niveau nationalt og for at følge op på de fagligt mest udfordrede skoler, indføres to undtagelser fra frivilligheden:
Repræsentativ stikprøve: Børne- og undervisningsministeren udvælger et repræsentativt udsnit af klasser (ca. 1.200 klasser på landsplan), som pålægges at gennemføre testene. Resultaterne herfra skal bruges til at beregne et nationalt gennemsnit.
De 20% fagligt svageste skoler: De 20% af landets skoler, der har præsteret ringest ved 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik de seneste to år, skal fortsat gennemføre alle ti obligatoriske test.
Ændret underretning af forældre
Grundet usikkerheden ved resultater på elevniveau ændres pligten til at informere forældre. Skolerne skal for test aflagt i skoleåret 2019/2020 kun udlevere resultaterne skriftligt, hvis forældrene anmoder om det. Dette gælder for alle test gennemført i skoleåret, også dem afholdt før lovens ikrafttrædelse, medmindre forældrene allerede er blevet underrettet. Testresultaterne kan dog stadig indgå i den mundtlige dialog mellem skole og hjem, f.eks. ved skole-hjem-samtaler.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget medfører en statslig merudgift på ca. 0,3 mio. kr. i 2020 til administration af stikprøven og udvælgelsen af skoler. Der forventes ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne, da den tid, der spares på test, skal anvendes til anden undervisning.
Ikrafttrædelse og gyldighed
Loven foreslås at træde i kraft den 14. april 2020. Den er midlertidig og indeholder en solnedgangsklausul, hvilket betyder, at alle lovændringerne automatisk ophæves den 31. juli 2020. Herefter vil de tidligere regler for obligatorisk testning og forældreunderretning igen være gældende fra skoleåret 2020/2021, indtil et nyt, permanent evalueringssystem er udviklet og implementeret.
Børne- og Undervisningsministeriet
Styrelsen for It og Læring
