Lovforslag om ændring af gymnasieloven og folkeskoleloven: Hf som adgang til erhvervsuddannelse, kommunal forsyningspligt og forhåndstilkendegivelser

Dette lovforslag fra Børne- og Undervisningsministeriet introducerer en række ændringer i lovgivningen for gymnasiale uddannelser og folkeskolen. Forslaget udmønter dele af en politisk aftale fra februar 2025 om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx), som kan træde i kraft før den fulde reform i 2030.

Hovedpunkter i lovforslaget

Lovforslaget fokuserer på tre centrale områder:

1. Hf som en vej til erhvervsuddannelser
2. Genindførelse af forhåndstilkendegivelser på gymnasierne
3. Ændring af kommunernes forsyningspligt for 10. klasse

Hf som trædesten til erhvervsuddannelse

Formålet med den 2-årige hf-uddannelse udvides, så den fremover ikke kun forbereder til videregående uddannelse, men også specifikt til erhvervsuddannelser. Dette skal gøre hf-studenter bedre rustet til at starte på en erhvervsuddannelse. Ændringen giver institutionerne mulighed for at integrere erhvervsrettede elementer i undervisningen, fagpakker og projektforløb. Det understreges, at den studiekompetence, som hf giver adgang til, ikke ændres.

Forhåndstilkendegivelse om studieretning

Lovforslaget genindfører muligheden for, at elever på stx, hhx og htx kan angive et ønske til deres studieretning, allerede inden de starter på grundforløbet.

• Denne tilkendegivelse er ikke-bindende for eleven, som stadig træffer det endelige valg efter grundforløbet.
• Institutionerne får frihed til at beslutte, hvordan de vil bruge disse tilkendegivelser i forbindelse med klassedannelsen i grundforløbet.
• Formålet er at forbedre overgangen til gymnasiet, styrke det sociale fællesskab og give bedre muligheder for faglig progression fra start, som anbefalet af bl.a. Trivselskommissionen.

Kommunalbestyrelsernes forsyningspligt for 10. klasse

Kommunernes pligt til at tilbyde 10. klasse ændres. Fremover kan en kommune opfylde sin forsyningspligt ved at indgå en driftsoverenskomst med en erhvervsskole, som så varetager 10. klasseundervisningen på kommunens vegne.

• Dette fjerner kravet om, at kommunen selv skal drive 10. klasse i folkeskoleregi (med undtagelse af visse specialundervisningstilbud).
• Formålet er at skabe et stærkere incitament for kommunerne til at etablere 10. klassetilbud, der bygger bro til erhvervsuddannelserne.
• Forældresamtykke vil ikke længere være et krav for at henvise en elev til et sådant 10. klassetilbud på en erhvervsskole.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører statslige udgifter til IT-udvikling for at understøtte systemet med forhåndstilkendegivelser. De anslåede udgifter er:

Forslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Ikrafttrædelse

Børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.