Energiklagenævnets afgørelse om krav om elmålere i vejbelysningsanlæg

Århus Amt indbragte en klage til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse af 24. november 2003. Energitilsynet havde fundet, at Galten Elværk Net A/S' krav om opsætning af elmålere i amtets signal- og vejbelysningsanlæg ikke var urimeligt eller i strid med elforsyningsloven § 6, stk. 3 og elforsyningsloven § 77, stk. 1. Århus Amt mente derimod, at kravet var urimeligt og økonomisk byrdefuldt. Klagen blev tillagt opsættende virkning af nævnet den 20. februar 2004.

Baggrund for kravet om elmålere

Galten Elværk Net A/S begrundede sit krav med henvisning til elforsyningsloven § 20, stk. 1, nr. 4, elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2 og elforsyningsloven § 22, stk. 3, som pålægger netvirksomheder at måle elektricitet, der transporteres gennem nettet. Selskabet anførte, at den hidtidige afregningsmetode baseret på beregnet forbrug var usikker, især efter opsigelsen af vedligeholdelsesaftalen med Århus Amt og overgangen til et nyt IT-system, der ikke længere kunne håndtere beregningerne. De mente, at kun kWh-målere kunne sikre korrekt og fremtidssikret afregning, og at omkostningerne til et nyt beregningssystem skulle afholdes af den kundekategori, der forårsagede dem, jf. elforsyningsloven § 73. Desuden henviste de til, at andre netselskaber allerede krævede målere, og at Bekendtgørelse om kontrol med elmålere, der anvendes til måling af elforbrug ikke kunne opfyldes med beregnede metoder.

Århus Amts indvendinger

Århus Amt fastholdt, at den eksisterende beregningsmetode, baseret på installeret effekt og benyttelsestid (delvist målt med timemålere), var tilstrækkelig nøjagtig. De argumenterede for, at der ikke var lovkrav om, at måling nødvendigvis skulle ske via elmålere, og at et så økonomisk byrdefuldt indgreb krævede lovhjemmel. Amtet estimerede anlægsudgifter på flere millioner kroner og årlige driftsudgifter på næsten en halv million kroner, hvis kravet blev gennemført for alle anlæg i amtet. De påpegede, at Energitilsynets afgørelse var tvetydig, da den på den ene side godkendte Galten Elværk Net A/S' krav, men på den anden side henledte opmærksomheden på, at samfundsøkonomiske hensyn bør tilgodeses, så målerkrav står i rimeligt forhold til omkostningerne. Amtet henviste også til en tidligere afgørelse fra Elprisudvalget fra 1996, der tillod afregning af umålt strøm til vejbelysning, hvis effekt og brændetid var kendt.

Energitilsynets bemærkninger

Energitilsynet fastholdt, at målerkravet var i overensstemmelse med elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2 og elforsyningsloven § 22, stk. 3, samt de generelle forpligtelser i elforsyningsloven § 20, stk. 1, nr. 4. De henviste også til elforsyningsloven § 22, stk. 4 og Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v. § 10, som fastsætter, at systemansvarlige virksomheder skal udarbejde målerforskrifter. Tilsynet mente, at formålet med målerbestemmelserne var at sikre korrekt afregning, PSO-betalinger, netydelser og systembalance. De afviste Århus Amts henvisning til 1996-afgørelsen, da den var truffet under en ældre lovgivning med et andet fokus. Tilsynet understregede, at et frit elmarked kræver eksakte målinger, og at måling ved kilden i stedet for forbrugeren ville forhindre opgørelse af nettab.

Energiklagenævnet ophævede Energitilsynets afgørelse af 24. november 2003 og fandt Galten Elværk Net A/S' krav om opsætning af elmålere i signal- og vejbelysningsanlæg urimeligt.

Nævnets vurdering af IT-system og formål

Nævnet fandt det urimeligt, at en elforsyningsvirksomhed i en tid med moderne IT skulle indføre et IT-system, der var ringere end det hidtidige, hvilket ikke var foreneligt med elforsyningsloven § 1. Derudover fandt nævnet ikke, at der forelå et afgørende behov for elmålere som energispareincitament, eller at opsætning af elmålere ville gøre en væsentlig forskel for afregningen af PSO-afgifter eller balancen i elsystemet.

Fortolkning af lovgivningen om måling

Nævnet bemærkede, at elforsyningsloven intet steds taler om elmålere, men alene om måling. Desuden forudser Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v. § 10, stk. 2 andre målemetoder. Da Galten Elværk Net A/S' egne leveringsbetingelser tillod en tolerance på 4%, mente nævnet, at det ikke med føje kunne hævdes, at man ikke med samme nøjagtighed kunne beregne elforbruget for signal- og vejbelysningsanlæg. Bevisbyrden for nødvendigheden af at opsætte elmålere påhvilede Galten Elværk Net A/S og Energitilsynet, og et sådant bevis var ikke fremlagt.

Konklusion om rimelighed og omkostninger

Nævnet konkluderede, at Århus Amts elforbrug med fornøden nøjagtighed bør kunne beregnes, og at sådanne beregninger ville medføre væsentligt mindre omkostninger for samfundet end opsætning af et stort antal elmålere. Det skulle fortsat være muligt at anvende andre og billigere metoder. Derfor fandt nævnet, at kravet om obligatorisk opsætning af elmålere i individuelle signal- og vejbelysningsanlæg var urimeligt efter elforsyningsloven § 6, stk. 3. De relevante bestemmelser i elforsyningsloven § 20, stk. 1, elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2, elforsyningsloven § 22, stk. 3 og elforsyningsloven § 28, stk. 3, nr. 10 kunne ej heller fortolkes som et påbud om brug af elmålere i den foreliggende situation. Nævnet bemærkede, at det som hidtil måtte være muligt at tage udgangspunkt i Århus Amts edb-udskrifter, som Galten Elværk Net A/S kunne prøve og forbedre med kontrolmålinger.

Afgørelsen blev truffet i henhold til elforsyningsloven § 89 og kunne ikke påklages til anden administrativ myndighed.