Undtager materiale i den uafhængige task forces undersøgelse af Scandinavian Star fra reglerne i offentlighedsloven.
Begrænser retten til indsigt i personoplysninger, der indgår i taskforcens undersøgelse, i henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR).
Sikrer at interne dokumenter, som myndigheder deler med taskforcen, bevarer deres fortrolige status og dermed beskyttelse mod aktindsigt.
Formålet er at beskytte undersøgelsens integritet, herunder at undgå at skade eventuelle fremtidige politiefterforskninger og sikre vidners og udenlandske myndigheders samarbejde.
Undtagelsen gælder kun for materiale relateret til selve undersøgelsen, ikke for taskforcens generelle administrative forhold som f.eks. budgetter.
Loven træder i kraft den 15. juni 2022 og gælder også for sager om aktindsigt, der ikke er afgjort ved ikrafttrædelsen.
Dette lovforslag har til formål at skabe et fortroligt rum for den uafhængige task force, der er nedsat til at undersøge reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende skibskatastrofen Scandinavian Star. Loven undtager taskforcens undersøgelsesmateriale fra offentlighedsloven og begrænser retten til indsigt i personoplysninger for at beskytte undersøgelsens integritet og effektivitet.
Baggrund for lovforslaget
Lovforslaget er fremsat på opfordring fra et flertal i Folketingets følgegruppe for Scandinavian Star-undersøgelsen. Opfordringen bygger på en vurdering fra taskforcen selv, som frygter, at offentlighed om det indsamlede materiale kan skade undersøgelsen. De primære bekymringer er:
At offentliggørelse af oplysninger kan hindre efterforskningsmæssige skridt i en eventuel senere politisag.
At interviewpersoner er bekymrede for konsekvenserne af at udtale sig, hvis deres oplysninger kan blive offentligt kendte.
At udenlandske myndigheder kan blive tilbageholdende med at dele oplysninger, hvis fortroligheden ikke kan garanteres.
Undtagelse fra Offentlighedsloven (§ 1, stk. 1)
Lovens centrale bestemmelse undtager den uafhængige task forces virksomhed fra lov om offentlighed i forvaltningen, for så vidt angår materiale, der indgår i selve undersøgelsen.
Omfattet materiale: Alt materiale, der vedrører den indholdsmæssige del af undersøgelsen som defineret i kommissoriet. Dette inkluderer dokumenter, lydfiler, videoklip m.v. modtaget fra både danske og udenlandske myndigheder, private personer og virksomheder, samt materiale taskforcen selv producerer (f.eks. referater, notater, udkast).
Ikke-omfattet materiale: Materiale, der vedrører taskforcens administrative forhold, såsom budgetter og regnskaber. Anmodninger om aktindsigt i disse sager skal fortsat behandles efter offentlighedslovens almindelige regler.
Selvom taskforcen undtages fra formelle krav om notat- og journaliseringspligt for undersøgelsesmaterialet, forudsættes det, at den fortsat fører notater over faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger.
Begrænsning af Indsigtsret i Personoplysninger (§ 1, stk. 2)
For at yde yderligere beskyttelse af undersøgelsen, fastsætter loven, at artikel 15 i databeskyttelsesforordningen (GDPR) om den registreredes ret til indsigt ikke gælder for personoplysninger, der indgår i taskforcens undersøgelse.
Dette betyder, at taskforcen kan afvise anmodninger om indsigt i personoplysninger, der er en del af undersøgelsesmaterialet.
Indsigtsretten gælder dog fortsat for personoplysninger, der vedrører taskforcens administrative forhold.
Bevarelse af Interne Dokumenters Karakter (§ 1, stk. 3)
For at sikre, at danske myndigheder kan dele følsomt materiale med taskforcen, præciserer loven, at interne dokumenter, som afgives til taskforcen, ikke mister deres interne karakter.
Dette betyder, at en myndighed kan udlevere et internt dokument til taskforcen, uden at dokumentet derved bliver offentligt tilgængeligt hos den afgivende myndighed.
Beskyttelsen gælder også for andet materiale, der kan undtages fra aktindsigt hos den afgivende myndighed, f.eks. materiale fra politi og anklagemyndighed.
Ikrafttrædelse og Anvendelsesområde
Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft den 15. juni 2022.
Overgangsregel: Anmodninger om aktindsigt eller indsigt i personoplysninger, som ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, skal afgøres efter de nye regler. Taskforcen kan således afvise at behandle disse.
Geografisk anvendelse: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslaget har til formål at etablere det juridiske grundlag for en uafhængig og uvildig undersøgelse af visse forhold i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Baggrunden er en kritisk rapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, afgivet den 21. august 2020. Loven opretter en særlig undersøgelseskommission og fastlægger dens sammensætning, opgaver, beføjelser og procedurer, med et stærkt fokus på at beskytte statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter.
Nedsættelse og Sammensætning af Undersøgelseskommissionen
: Der nedsættes en undersøgelseskommission med , som alle skal være dommere fra Vestre Landsret. De udpeges af justitsministeren efter indstilling fra landsrettens præsident.
Uvildig undersøgelse af branden på Scandinavian Star udvides
Task forcen for Scandinavian Star får udvidet sit mandat til at undersøge nye brandtekniske spor og Søfartsstyrelsens kontrolrolle før tragedien i 1990.
Wamberg-udvalget offentliggør redegørelse
Wamberg-udvalget offentliggør sin endelige redegørelse for 2013 om kontrollen med Forsvarets Efterretningstjeneste, før et nyt tilsynsorgan tager over.
Sammensætning
tre medlemmer
Udspørger og Sekretariatsleder: Justitsministeren udpeger en person, der fungerer som både udspørger (tilrettelægger og foretager afhøringer) og sekretariatsleder. Denne person skal have erfaring med afhøringer og håndtering af klassificeret materiale.
Uvildighed og Sikkerhedsgodkendelse: Alle involverede, herunder kommissionsmedlemmer, udspørger og sekretariatsbistand, skal være uvildige og uafhængige. De skal desuden kunne sikkerhedsgodkendes til højeste niveau (YDERST HEMMELIGT).
Undersøgelseskommissionens Opgaver
Undersøgelsesgrundlag: Kommissionen skal undersøge og redegøre for forhold, der er omfattet af Tilsynets rapport. De specifikke opgaver fastlægges i et klassificeret kommissorium, som udarbejdes af justitsministeren efter inddragelse af Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne. Kommissoriet er undtaget fra aktindsigt.
Ansvarsvurdering: Kommissionen skal udtale sig om, hvorvidt der er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar (f.eks. disciplinært eller strafferetligt). Denne vurdering afgives kun, hvis ingen af kommissionens medlemmer finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. For ministres vedkommende skal kommissionen kun redegøre for fakta, ikke foretage retlige vurderinger af ministeransvar.
Ingen dømmende myndighed: Loven fastslår eksplicit, at kommissionen ikke har dømmende myndighed.
Tilrettelæggelse og Procedure
Beskyttelseshensyn: Undersøgelsen skal tilrettelægges, så den ikke skader forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller tredjemand. Dette indebærer, at sagsoplysning primært baseres på skriftligt materiale, og at adgang til klassificerede dokumenter sker i sikrede lokaler hos FE.
Lukkede døre: Alle møder i kommissionen, herunder afhøringer, foregår for lukkede døre.
Oplysnings- og Vidnepligt
Pligt til at udlevere materiale: Enhver har pligt til at stille dokumenter og andet materiale til rådighed for kommissionen, uanset tavshedspligt. Pligten gælder dog ikke, hvis det medfører risiko for selvinkriminering, men denne undtagelse gælder ikke for materiale udarbejdet af ministre eller embedsmænd i embeds medfør.
Vidnepligt: Kommissionen kan indkalde vidner, hvis det er strengt nødvendigt. Der er dog undtagelser fra vidnepligten, primært for at beskytte mod selvinkriminering (straf- eller disciplinæransvar). Embedsmænd kan ikke nægte at vidne med henvisning til almindelig tavshedspligt.
De Berørte Personers Retsstilling
Ret til bisidder: En person, hvis forhold undersøges, har ret til en bisidder efter eget valg. Bisidderen skal kunne sikkerhedsgodkendes til højeste niveau. Kommissionen kan også beskikke en bisidder.
Bisidderens beføjelser: Bisidderen kan overvære afhøringer af sin klient, anmode om bevisførelse og foretage uddybende afhøring. Adgang til andre afhøringer og materiale er begrænset og afhænger af kommissionens konkrete vurdering. Kommissionen kan pålægge en bisidder tavshedspligt over for sin egen klient af hensyn til statens sikkerhed.
Kontradiktion: Den berørte person og dennes bisidder skal orienteres om de forhold, undersøgelsen omfatter, og får mulighed for at afgive en afsluttende skriftlig udtalelse.
Tavshedspligt, Offentlighed og Beretning
Generel undtagelse fra forvaltningslove: Offentlighedsloven, forvaltningsloven, databeskyttelsesloven og ombudsmandsloven gælder ikke for kommissionens arbejde.
Streng tavshedspligt: Alle, der deltager i undersøgelsen, er underlagt en streng tavshedspligt med strafansvar.
Beretning: Kommissionen afgiver en klassificeret beretning til justitsministeren. Beretningen offentliggøres ikke, men Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne får adgang til den. Derudover udarbejder og offentliggør kommissionen en sammenfatning af sine konklusioner i en form, der ikke skader nationale sikkerhedsinteresser.
Domstolsprøvelse og Ikrafttrædelse
Klageadgang: Kommissionens processuelle beslutninger kan indbringes for Østre Landsret. Beslutninger om at afvise en bisidder kan indbringes for Den Særlige Klageret.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Justitsministeriet
Forsvarets Efterretningstjeneste
